spinding

I spinding sammenføjes fibre ved, at de lægges sammen, trækkes ud i en tynd streng og snos. Det kan ved nogle fibre gøres med fingrene alene, mens andre typer af fibre kræver, at der bruges hjælp fra et redskab. Det simpleste redskab til spinding er en ten. I nogle versioner er tenen bare en pind, i andre versioner har den også en lille vægt, der gør, at tenen kan rotere frit i luften og dermed både kan strække fibermaterialet og sno det.

Fibrene skal snos den samme vej, og ved hele tiden at tilsætte mere fibermateriale kan der frembringes en lang, sammenhængende tråd. Tråden vil blive så lang, at det er nødvendigt at vinde tråden op på en spole undervejs. Er fibre snoet med uret, kaldes de s-spundet. Snos de mod uret, kaldes de z-spundet. To eller flere tråde med samme snoning kan tvindes sammen til et tykkere og stærkere garn. Trådens tykkelse afhænger af, hvor meget fibermateriale der snos sammen ad gangen, og antallet af snoninger på tråden bidrager til, hvor stærk tråden er.

Et redskab, der ofte bruges sammen med håndtenen, er en såkaldt distaff – på dansk kaldet en rok. Det er en stok, hvor fibermaterialet er viklet på, og som enten holdes i hånden eller er stukket i et bælte. Distaff bruges også på både skotrok og vingerok, og kaldes hørhoved eller rokkehoved.

Efter spinding kan man bruge garnet direkte fra ten eller spole, eventuelt efter tvinding, men hvis det skal vaskes og eventuelt farves før brug, haspes det af, det vil sige vindes omkring en garnhaspe, så det danner et bundt eller et fed.

At skotrokken blev opfundet, effektiviserede spindeprocessen. Den har et stort hjul, der er hånddrevet, og tenen er anbragt vandret mellem to holdere. En drivrem får rotationen fra det store hjul over på den lille ten. Processen består dog stadig af først at strække fibrene ud og sno dem – og derefter ved at dreje hjulet den anden vej, så tråden vindes op på tenen.

Opfindelsen af skotrokken ser ud til at være sket i Indien, muligvis med afsmitning fra Kina, hvor et lignende redskab har været brugt til afhaspning af silketråde fra kokoner. Skotrokken kendes endnu i dag i forskellige udgaver, fx den indiske charka og den færøske vægrok. Skotrokken kom til Europa i middelalderen, hvor vi har flere billedelige fremstillinger af den, men i de skriftlige kilder fremgår det, at den ikke måtte bruges i den effektiviserede masseproduktion af middelalderligt klæde, da den ikke kunne levere garn af samme kvalitet som det, der blev spundet på den traditionelle håndten.

Den egentlige effektivisering af spindeprocessen kom først i 1500-tallet, hvor træde- eller vingerokken blev introduceret i Europa. Hjulet blev nu drejet ved hjælp af en pedal, som spinderen træder ned med foden. Dermed har spinderen begge hænder fri til at holde fibermaterialet.

Princippet er stadig, at hjulet drejer en ten, hvorover fibrene snoes. Men konstruktionen kan nu på samme tid både sno fibrene og vinde tråden op på en spole. Tenen består af en spole, der drejer med én hastighed, mens en vinge hen over spolen kører enten lidt langsommere eller lidt hurtigere. Det spundne garn går gennem en pibe op over en af krogene på tenvingen og ned til spolen. Herved vikles garnet omkring spolen, samtidig med at tenens drejning snor fibrene til tråd. Udstrækningen af fibrene sker fortsat mellem spinderens hænder, mens trædepladen (trampen) vha. foden holder hjulet i gang.

Den industrielle revolution inden for tekstilindustrien startede ved spindeprocessen. Den engelske spindemaskine Spinning Jenny var stadig drevet med håndkraft, men kunne spinde otte tråde på en gang. Herefter blev flere forskellige typer af automatiserede og maskindrevne spindemaskiner opfundet.

I dag er processen med at spinde tråd computerstyret, men industriel maskinspinding foregår ikke længere i Danmark. Der findes et ældre uldspinderi, og flere museer har gamle spindemaskiner, som fra tid til anden er i funktion.

Industrispundne garners egenskaber varieres ved, at der vælges mellem ringspinding fra kartet eller kæmmet forgarn og den hurtigere rotorspinding. Det færdige garns egenskaber, fx trækstyrke og elasticitet, kontrolleres bl.a. gennem valg af fibre og ved antal snoninger pr. meter.

• garn
• tekstile fibre
• håndten
• rok
• Spinning Jenny