At spinde vil sige at fremstille garn eller tråd af et fibermateriale ved at sno fibrene om hinanden. Spinding kan gøres både på maskine og i hånden med en håndten. Mange tekstiler starter som et fibermateriale, f.eks. uld, silke, bomuld eller syntetiske fibre, der først spindes til en sammenhængende, lang tråd, og derefter forarbejdes videre til en sammenhængende flade som f.eks. en strikket sweater, stof til beklædning eller møbelstof.
Alle slags animalske, vegetabilske og en del syntetiske fibre, der har den nødvendige styrke og længde, kan spindes. De vigtigste er uld, bomuld og hør. Uld og bomuld kan spindes direkte uden meget forbehandling, men ofte bliver fibrene renset, blandet og kartet eller kæmmet før de spindes. Hør gennemgår en lang række behandlinger sluttende med hegling, før den er klar til spinding.
Kommentarer (2)
skrev Christina Estrup
Der har sneget sig en fejl ind i teksten. Der står:
"Er fibre snoet mod uret, kaldes de z-spundet. Snos de med uret, kaldes de z-spundet."
I en af sætningerne skal "z-spundet" rettes til "s-spundet", men jeg kan ikke gennemskue hvor.
svarede Kira KM Øveraas
Tak!! Retter straks.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.