Den ikoniske tiger er verdens største kattedyr. Den var tidligere vidt udbredt i Asien, men i dag findes den kun i 7 % af dens oprindelige udbredelsesområde.
Panthera tigris (videnskabeligt navn); tiger (engelsk)
Tigeren tilhører kattefamilien (Felidae) i rovdyrordenen (Carnivora). Den regnes til samme slægt som løven, jaguaren, leoparden og sneleoparden. Tigerens nærmeste slægtning er sneleoparden.
Tigeren inddeles i forskellige underarter, men antallet af underarter har været og er stadig omdiskuteret. Mange autoriteter har anerkendt ni underarter, hvoraf de tre er uddøde. Nylige studier foreslår imidlertid, at man kun inddeler tigeren i to underarter.
De ni foreslåede underarter af tigeren er:
| Underart | Udbredelse | ||
|---|---|---|---|
| Sibirsk eller amurtiger | Panthera tigris altaica | Amur tiger | Russisk Fjernøsten og nordøstlige Kina |
| Sydkinesisk tiger | P. t. amoyensis | South China tiger | Ikke observeret i naturen siden 1970’erne og overlever formodentlig kun i fangenskab |
| Indokinesisk tiger | P. t. corbetti | Northern Indochinese tiger | Indokina nord for Malaccahalvøen |
| Malaysisk tiger | P. t. jacksoni | Malayan tiger | Malaccahalvøen |
| Sumatratiger | P. t. sumatrae | Sumatran tiger | Sumatra |
| Bengalsk tiger | P. t. tigris | Bengal tiger | Det Indiske Subkontinent |
| Balitiger | P. t. balica | Bali tiger | Uddød; fandtes på Bali |
| Javatiger | P. t. sondaica | Javan tiger | Uddød; fandtes på Java |
| Kaspisk tiger | P. t. virgata | Caspian tiger | Uddød; fandtes i Vestasien inklusive Afghanistan, Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Kasakhstan, Kirgisistan, Irak, Iran, Tadsjikistan, Tyrkiet, Turkmenistan og Usbekistan |
Nyere studier foreslår kun at inddele tigeren i følgende to underarter:
Tigeren kan i naturen veje fra 75 til 325 kg og have en længde fra snude- til halespids på 1,9-3,3 meter. Det store spænd skyldes dels, at hannerne bliver væsentligt tungere end hunnerne, dels at der er geografisk forskel på størrelsen af tigre.
Sibirsk tiger er den største underart og det største af alle kattedyr. Hos den sibirske tiger vejer hannerne 180-325 kg og hunnerne 100-167 kg. Hos den næststørste underart, bengalsk tiger, ligger vægten på 180-258 kg for hanner og på 100-160 kg for hunner. Sumatratigeren er den mindste nulevende underart; her vejer hannerne 100-140 kg og hunnerne 75-110 kg. Den uddøde balitiger var den mindste af underarterne med en vægt på blot 65-100 kg.
Tigeren er den eneste vilde katteart, som har striber. Pelsens grundfarve varierer fra orangerød til lysegul, mens striberne er sorte, og bugen er hvid. Der er en generel tendens til, at tigre fra Sydøstasien har en mørkere grundfarve og flere striber, mens tigre i den nordlige del af udbredelsesområdet er blegere og har færre striber. Bengalske tigre er dog meget variable i både grundfarve og mønster; mønstret på flanken og hovedet er som et fingeraftryk, der kan bruges til at genkende enkelte tigre.
Forskellige farvevarianter kan forekomme. I Indien er der beskrevet tigre med hvid pels, askegrå eller brune striber og blå øjne; denne form, kaldet spøgelsestiger (white tiger på engelsk), er ikke registreret i naturen siden 1958, men avles i fangenskab. I Similipal Tiger Reserve i Indien har man siden begyndelsen af 2000-tallet registreret flere ”pseudomelanistiske” tigre; hos denne farvevariant er striberne meget bredere og kan smelte sammen, så tigrene bliver meget mørke, men de er ikke helt sorte som ægte melanistiske katte (pantere).
Pelsen er kort i det meste af udbredelsesområdet, men den sibirske tiger får en tyk vinterpels. Voksne hanner har en krave af længere pels, hvilket er særlig markant hos sumatratigeren.
Tigeren er bygget til egenhændigt at nedlægge og dræbe store hovdyr. Den har massive skuldre og underarme, brede forpoter med lange kløer (der typisk for katte kan trækkes ind), en kort, tyk hals og et robust kranium med meget kraftige hjørnetænder. Halen er ikke særlig lang; den er typisk under halvdelen af hoved-og-kropslængden.
Øjnene er gulgrønne og har runde pupiller.
Tidligere var tigeren vidt udbredt i Asien, fra Tyrkiet i vest til Ruslands østkyst i øst og fra 55°N i Russisk Fjernøsten i nord til de indonesiske øer Java og Bali i syd. I løbet af 1900-tallet er tigeren dog blevet udryddet i naturen i Singapore (1930’erne), Bali (1940’erne), Java (1960’erne), Centralasien (1970’erne), størstedelen af Kinas tempererede (1980’erne) og tropiske (1990’erne) regioner samt i Vietnam, Laos og Cambodia (2000’erne).
I dag findes tigeren i under 7 % af dens oprindelige udbredelsesområde og overlever kun i ti lande: Indien, Nepal, Bhutan, Bangladesh, Myanmar, Thailand, Malaysia, Indonesien, Kina og Rusland.
Når det gælder levested, er tigeren tilpasningsdygtig. Den findes bl.a. i tropisk, subtropisk og tempereret skov i Syd- og Sydøstasien, i Sundarbans mangrove og sumpskov på Sumatra, i tør torneskov i det nordvestlige Indien og i højt græs i Himalayas forbjerge, i bjergskov i op til 4.500 meters højde i Bhutan samt i nåletræsskov og birkeskov i Russisk Fjernøsten. I den sibirske tigers udbredelsesområde kan vintertemperaturen falde til -34 °C.
Tigeren lever udelukkende af forskellige byttedyr, og den er specialiseret i at jage hovdyr. Den er i stand til at nedlægge bytte, som er meget større end den selv, fx tyre af gaur, vandbøffel og banteng, men de fleste af dens byttedyr er af nogenlunde samme størrelse som eller mindre end tigeren selv. Foretrukne byttedyr er ofte hjorte (fx axishjort, sambar, muntjak, rådyr, sika og elg), vildsvin, antiloper (fx nilghai og chinkara-gazelle), moskushjort og goral.
Den kan dog også tage mindre bytte som aber (hulmaner), hulepindsvin, harer, gnavere, fugle, fisk, krybdyr, padder og endda insekter, men en tiger har typisk brug for 50-60 større byttedyr om året for at kunne klare sig.
Tigerens jagt foregår ofte ved, at den tålmodigt sniger sig ind på byttet i skjul af vegetationen og så afslutter med et sprint, når den er kommet tæt nok på. Den siges at kunne sprinte op til omkring 60 km/t over kort afstand. Den forfølger gerne byttedyr som hjorte ud i vand. Sædvanligvis aflives små byttedyr med et bid til nakken og store byttedyr med et bid til struben.
Hvis der er utilstrækkelig skjul på stedet, hvor en tiger har nedlagt et byttedyr, vil den slæbe sit bytte til et område, hvor den føler sig tryg, før den begynder at æde. Afstanden, byttet slæbes, kan være fra få meter til flere kilometer.
Tigre kan sætte betydelige mængder kød til livs. Man har observeret en voksen han i Nepals Chitwan Nationalpark æde 32 kg på en enkelt nat, og der findes andre rapporter om tigre, der har indtaget 20 % af deres kropsvægt i løbet af en nat. Hvis der er mere kød tilbage på byttet, når tigeren har fyldt maven, hviler den i nærheden af kadaveret og vender tilbage, når den har fået appetit igen. Det er normalt for tigre at bruge flere dage på at æde et større byttedyr.
Tigre er overvejende skumrings- og nataktive. Bortset fra hunner med unger lever de alene. De er territoriale over for individer af samme køn, dvs. hunner over for hunner og hanner over for hanner. Hannernes territorier er større end hunnernes og overlapper ofte med flere hunners.
Størrelsen af territorier afhænger af mængden af byttedyr. Eksempelvis har territorierne i Chitwan Nationalpark, der er rig på byttedyr, en størrelse på 10-39 km2 for hunner og 30-105 km2 for hanner, mens territorierne i Russisk Fjernøsten, der har en lavere koncentration af byttedyr, har en størrelse på 100-400 km2 for hunner og op til 1.379 km2 for hanner.
Når en huntigers løbetid nærmer sig, tiltrækker hun en han ved at duftafmærke sit territorium. Hunnens brunst varer ca. 5 dage, men en hun og en han tilbringer sjældent længere end 2 dage sammen. I løbet af denne periode kan de parre sig op til omkring 50 gange dagligt.
Hunnen går drægtig i ca. 103 dage. Hun føder i et skjul, som fx kan være i tykt buskads eller en klippesprække eller -hule. Kuldstørrelsen ligger på 1-7 killinger. De vejer omkring 800-1600 gram ved fødslen og er blinde og hjælpeløse. Hunnen tilbringer størstedelen af tiden med ungerne den første måneds tid, i løbet af hvilken de firdobler deres vægt.
Ungerne dier i et halvt års tid. Herefter står kosten udelukkende på kød. Der går dog endnu lang tid, før ungerne har lært – og fået størrelsen og tandsættet til – at jage effektivt. Det sker typisk, når de er 18-20 måneder gamle. I den alder bliver de uafhængige og forsørger sig selv. Den første tid som selvstændige jægere bliver de ofte i hunnens territorium, men herefter etablerer de deres egne revirer. Unge hunner bliver ofte relativt tæt på deres mors leveområde, mens de unge hanner typisk spreder sig længere væk.
Tigeren kan blive op til 26 år gammel.
Det seneste officielle estimat af antallet af vilde tigre (eksklusive unger) er på 4.485 individer (3.726-5.578 individer). Langt den største bestand findes i Indien (2.602-3.346 individer). Af sibirsk tiger anslås det, at der kun findes 386 individer (265-486 individer) i Rusland og ca. 20 individer i Kina.
Tigeren kategoriseres som truet (EN) af IUCN Red List og er opført på CITES’ Appendix 1. Arten er beskyttet over størstedelen af sit udbredelsesområde, og kommerciel handel har længe været forbudt. Alligevel står tigeren fortsat over for en lang række trusler.
Siden begyndelsen af 1990’erne har hovedårsagen til artens tilbagegang været jagt på både tigeren og de byttedyr, som den er afhængig af. Tigre dræbes for at forsyne den ulovlige handel med tigerskind, knogler, kød og andre kropsdele, især til brug i traditionel medicin. Tigre dræbes også som følge af konflikter med mennesker; de kan tage husdyr og i mere sjældne tilfælde dræbe mennesker, hvilket kan føre til udryddelseskampagner. Endelig er ødelæggelse og fragmentering af tigerens levesteder et alvorligt problem; som nævnt har tigeren mistet over 93 % af sit oprindelige udbredelsesområde. Fragmenteringen af tigerens levesteder fører til små, isolerede bestande, der kan resultere i problemer med indavl.
Denne januar blev den koldeste i otte år, og det næste døgn er der varslet endnu mere sne over store dele af landet. Vi er dog endnu langt fra, hvad der førhen definerede en isvinter.
Forfatter Niels Krause-Kjær er netop blevet tildelt boghandlernes pris De Gyldne Laurbær for romanen Ude for uden. Krause-Kjær er desuden kendt som journalist og vært for en række tv-programmer.
Et forventet underskud i 2026 får nu A.P. Møller – Mærsk til at varsle en fyringsrunde på cirka 1000 medarbejdere. Det er endnu uvist, hvor mange stillinger, der bliver nedlagt i Danmark. A.P. Møller – Mærsk er verdens største rederi- og logistikselskab med omkring 100.000 ansatte.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.