Image
Nytåret, Newroz, fejres med bål i Kurdistan, 2017

Rojhelat er det kurdiske område i det nordvestlige Iran. I de bjergrige egne bor cirka en fjerdedel af Mellemøstens kurdere med eget sprog og kultur. Herfra har de kæmpet for kurdiske rettigheder og selvbestemmelse både politisk og militært først mod shah-styret og fra 1979 mod den islamiske republik.

Faktaboks

Også kendt som

Kurdistan i Iran

Betegnelsen Rojhelat

Rojhelat betyder øst (der hvor solen står op) og er den kurdiske betegnelse for den østlige del af Kurdistan, dvs. den del, der ligger i Iran, modsat Rojava (vest) i Syrien, Bakur (nord) i Tyrkiet og Bashur (syd) i Irak.

Betegnelsen Rojhelat er i de senere år blevet udbredt blandt kurdere for at understrege, at det kurdiske område i Iran udgør en særlig (politisk) enhed. Betegnelsen Kurdistan (Iran) bruges som alternativ, når den fælles kurdiske historie og kultur skal understreges.

Området

Image
Andelen af kurdere i de forskellige provinser af Iran ifølge en rundspørge i 2010.

Det kurdiske område i Iran dækker provinserne Kordestan (Kurdistan) og Kirmanshah ved den irakiske grænse og dele af Vestaserbajdan mod nord og Hamadin og Ilam mod syd. De kurdiske hovedbyer er Mahabad, Baneh, Sanandaj og Kirmanshah. Området er gennemskåret af Zagrosbjergene, som er en bjergkæde, der strækker sig fra Tyrkiet i nordvest, gennem det kurdiske område i Irak og Iran til Shiraz i sydøst.

Derudover bor der kurdere i Khorasan i det nordøstlige Iran op mod Turkmenistan, hvortil de blev fordrevet fra Zagrosbjergene i 1500-tallet.

Den kurdiske befolkning i Iran

Den kurdiske befolkning i Iran udgør cirka 10 procent af Irans samlede befolkning, dvs. cirka 8 mio., svarende til omtrent 25 procent af den samlede kurdiske befolkning i Mellemøsten.

Kurderne i Iran taler forskellige dialekter af kurdisk. Ud over sorani, tales kurmanji og en sydlig dialekt. Derudover tales blandt andet gorani.

Majoriteten blandt kurderne er sunni-muslimer, mens andre er shi’a-muslimer. Derudover er der kurdere, som er yarsanier, det vil sige tilhængere af yari, samt zarathustriere m.m.

Kortvarig selvstændighed: Mahabadrepublikken

Image
Mahabadrepublikkens præsident Qazi Muhammad. Foto fra 1940'erne.
Af .
Licens: Public Domain

Indtil 1900-tallet lå loyaliteten blandt kurderne ligesom blandt andre befolkningsgrupper i Iran hos stammen og hos lokale autoriteter. Først i løbet af 1900-tallet blev en kurdisk national bevidsthed vakt.

I 1945 blev Kurdistans Demokratiske Parti i Iran (i starten blot Kurdistans Demokratiske Parti) oprettet. Partiet blev grundlagt af Qazi Muhammad (1893-1947), en religiøs leder fra Mahabad, og havde som mål at fremme kurdisk selvbestemmelse. I 1946 udråbte Qazi Muhammad med støtte fra Sovjetunionen Mahabads selvstændighed som kurdisk republik. Qazi Muhammad blev præsident og Mustafa al-Barzani, som efterfølgende blev leder af den væbnede kurdiske kamp i Irak, blev general i Mahabadrepublikken.

Mahabadrepublikken eksisterede i 11 måneder fra januar til december 1946, hvor Sovjetunionens støtte faldt bort, og iranske styrker indtog Mahabad. Efter republikkens opløsning blev Qazi Muhammad hængt. Mahabad Republikken er senere blevet symbol på den nationalistiske kamp for selvstændighed blandt kurdere, ikke blot i Iran.

Kurdisk identitet

I modsætning til i Tyrkiet og Syrien har den kurdiske identitet ikke været forbudt i Iran, om end kurdisk sprog og kultur i praksis undertrykkes til fordel for en fælles iransk eller muslimsk identitet. Farsi er det eneste officielle sprog i Iran, hvilket betyder, at kurdisk er forvist fra undervisningssektoren og den offentlige administration, hvor der således kun tales farsi.

Fejring af det kurdiske nytår, Newroz, er dog tilladt, idet højtiden også er en del af iransk kultur. Newroz (på farsi Nowruz) betyder ’ny dag’ og festligholdes over flere dage ved forårsjævndøgn omkring den 21. marts. Festen fejres med familiebesøg, mad, gaver, kædedans og ikke mindst bål; den markerer lysets sejr over mørket og det godes sejr over det onde. Idet Newroz fejres af både kurdere og iranere, ses kurdernes markering af nytåret ikke på samme måde som i Tyrkiet og i Syrien som udtryk for modstand mod regimet.

Kurdiske partier i Iran

Image
Peshmerga fra Rojhelat, 2013
Af .

Kurdernes ønske om ligestilling for kurdisk sprog og kultur og retten til selvbestemmelse har flere gange ført til væbnet kamp mellem kurdiske peshmerga (oprørsstyrker) og iranske sikkerhedsstyrker, både under shah-styret og efter den islamiske revolution i 1979. Især tre kurdiske partier har taget kampen op. Det er Kurdistans Demokratiske Parti i Iran (KDPI), Organisationen af Revolutionære Arbejdere (Komala) og Partiet for et Frit Liv i Kurdistan (PJAK), som alle kæmper for kurdisk autonomi.

KDPI

Image
Det kurdiske parti KDPI's flag.
Af .

Kurdistans Demokratiske Parti i Iran (KDPI) blev oprettet i 1945. Målet er grundlæggende national uafhængighed, selv om partiet aktuelt arbejder for kurdisk autonomi inden for Irans grænser. Derudover ønsker partiet at styrke kurdernes sproglige og kulturelle rettigheder. I perioder har partiets peshmerga ført væbnet kamp mod centralregeringen, som tilsvarende har slået brutalt tilbage.

I 1989 blev partiets leder Abdul Rahman Ghassemlou (1930-1989) dræbt i Wien, ligesom efterfølgeren blev dræbt tre år efter. Partiets ledelse er i eksil i Kurdistan-regionen i Irak, hvis baser med mellemrum angribes af iranske missiler.

Komala

Image
Det kurdiske parti Komalas flag.

Komala blev oprettet i 1969 af venstreorienterede marxistiske studerende i Teheran, som på den ene side tog afstand fra den sovjettro linje i det iranske kommunistiske parti, Tudeh, og på den anden side fra den kurdiske nationalisme. Deres mål er således decentralisme snarere end kurdisk nationalisme. Komalas ledelse har ligesom andre ledere af kurdiske partier slået sig ned i eksil i Kurdistan-regionen.

KDPI og Komala har i perioder kæmpet indbyrdes, men indgik i 2012 en strategisk aftale om sammen at kæmpe for føderalisme i Iran.

PJAK

Image
Det kurdiske parti PJAK's flag.
Af .

PJAK blev dannet i 2004 og drog fra starten fordel af indre splittelser i KDPI og Komalas svigtende indflydelse. PJAK er et søsterparti til PKK i Tyrkiet og hviler på det samme ideologiske grundlag som PKK, nemlig demokratisk konføderalisme, som blev udviklet i starten af 2000’erne af PKK’s leder Abdullah Öcalan. PJAK’s guerilla har, ligesom PKK, militære baser i Qandil-bjergene i Kurdistan-regionen.

Kurdernes støtte til demokratiske strømninger

Image
Støtte til 'kvinde, liv, frihed'-bevægelsen fandt sted i mange storbyer i Europa. Her graffiti med billede af Jina Amini fra Frankfurt am Main, 2024.

Ud over at engagere sig i kurdiske partier har kurdere også engageret sig i den demokratiske bevægelse i Iran. Kurdere har støttet de reformvenlige præsidenter Mohammad Khatami (embedsperiode: 1997-2005) og Hassan Rouhani (embedsperiode: 2013-2021) med håb om større selvbestemmelse for de kurdiske områder. Mange kurdere bakkede ligeledes op om de folkelige protester i 2019, 2022 og 2026.

Kvinde, Liv, Frihed- protesterne i 2022 blev udløst af drabet på den kurdiske kvinde Mahsa Jina Amini i moralpolitiets varetægt efter, at hun var blevet anholdt for "mangelfuldt hovedtørklæde". Protesterne spredtes fra de kurdiske områder til hele Iran, hvor kvinder offentligt aflagde sig hovedtørklæde under sloganet ’kvinde, liv, frihed’. ’Kvinde, liv, frihed’ er oprindeligt et kurdisk slogan (på kurdisk: jin, jîyan, azadî), som blev udbredt af Öcalan-bevægelsen under kampen mod Islamisk Stat.

USA's og Israels angreb på Iran 2026

Image
Den fælles koalitions logo
.
Licens: Brugerspecificeret

I forlængelse af protesterne i Iran i december 2025-januar 2026, som styret slog meget hårdt ned på, indgik de fem største kurdiske partier i Iran, herunder KDPI, Komala og PJAK, en alliance. Partierne i alliancen, som fik navnet Koalitionen af Politiske Kræfter i Kurdistan i Iran, blev enige om i fællesskab at arbejde for at:

  • omstyrte den Islamiske Republik Iran;
  • virkeliggøre det kurdiske folks ret til selvbestemmelse;
  • etablere nationale og demokratiske institutioner i Kurdistan i Iran baseret på det kurdiske folk vilje.

I forbindelse med Israels og USA’s angreb på Iran i foråret 2026 med det erklærede mål at vælte det iranske regime, er alliancen kommet i internationalt søgelys som en mulig samarbejdspartner. I første omgang opfordrede præsident Donald Trump kurderne til at gøre oprør mod regimet indefra, idet USA ville levere flystøtte. Samtidig var der forlydender om, at USA ville bevæbne de kurdiske styrker. Efterfølgende har Trump trukket i land, og sagt, at han ikke ønsker, at kurderne skal deltage i krigen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig