Efter krigen er der sket skader på – eller fuldstændige ødelæggelser af – stort set alle byens attraktioner og kulturliv. Derfor må byen beskrives med forbehold for, at over 90% af bygningsmassen er beskadiget. Hele områder består af ruiner af ødelagte bygninger, og bestående bygninger har i lange perioder været brugt som midlertidige boliger for internt fordrevne. Genopbygningen af byen er besværliggjort af Israels blokade og restriktioner på import af nødvendigt materiale, herunder cement.
Før krigen i 2023 var Gaza by en storby med butiks- og restaurantionsområder, talrige skoler, flere universiteter og institutter, blandt andet Islamic University of Gaza og Al Azhar Universitetet samt arkitektur- og kulturinstitutter som Goethe instituttet og Riwaq. Desuden hospitaler, kontorer for internationale NGO'er og store mediehuse som Al Jazeera og AP.
Byen husede museer, områder af arkæologisk betydning og en bydel, som viser resterne af den historiske by Gaza. Ligeledes flere prominente moskeer, kirker og historiske bygninger, nogle af dem de ældste i Gazastriben. Omari-moskeen var indtil krigen den ældste moske i Gazastriben. Sankt Porphyrius kirken blev bygget mellem 1150 og 1160, men allerede fra 400-tallet lå en kirke på området. Derfor anskues den som den tredjeældste kirke i verden, som stadig er i brug. Kirkens område blev ramt af den israelske hærs bombardementer, mens mennesker havde søgt tilflugt i tilstødende bygninger.
Langs Gaza by ligger en strandpromenade med adgang til Middelhavet, som var et populært udflugtsmål for byens beboere, men som under krigen blev brugt som tilflugtssted under bombardementer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.