ferie

Danmarks første sommerhusudstykning fandt sted ved Horneby Sand lige vest for Hornbæk. De første parceller, som staten udstykkede, blev solgt i 1886, og køberne var primært velhavende københavnere med overretssagfører Harald Christian Plockross (1826-1913) i spidsen. Han købte hele syv parceller, som han bebyggede i stil med italienske landhuse. Det skete i samarbejde med arkitekten Andreas Christensen med henblik på videresalg.

Et forbud mod søndagsarbejde i 1891 fik i Danmark stor betydning for udviklingen af kolonihavebevægelsen med kolonihaver på lejet grund i byernes randområder. Denne rekreationsform var navnlig yndet af arbejdere og håndværkere i sommermånederne.

De første gratis feriekolonier for skoleelever under tilsyn af lærere blev etableret i Schweiz i 1875 og i Danmark i 1899. Ikke mindst skoleinspektør Christian Østrup (1891-1981), der i årene 1933-1961 var leder af den allerede i 1854 oprettede komité for københavnske skolebørns ferieophold, ydede en stor indsats for bybørns ferieophold på landet. Komitéens arbejde blev i 1961 overtaget af Børnenes Kontor, der formidlede landophold for bybørn og ydede andre former for hjælp til især børnerige familier.

I 1919 holdt ca. 20 % af de organiserede arbejdere i Danmark ferie. I 1934 var tallet steget til 47 %, selvom egentlig ferie med løn først blev indført med Ferieloven i 1938. Loven indebar i 1939 ni dages ferie med løn og i 1940 tolv dage.

Med tiden vandt kortere ferier og (eventuelt forlængede) weekender, et begreb opstået i England, stadig større udbredelse, og i 1930'erne voksede de første weekendbyer med primitive og oftest selvbyggede weekendhytter frem i cykelafstand fra de større byer, fx langs Køge Bugt, ved Hasmark og Kerteminde på Fyn og omkring Aarhus ved Vejlby Fed.

I 1938 oprettede fagbevægelsen Dansk Folkeferie, der til en begyndelse var baseret på organiserede selskabsrejser med tog eller bus eller i form af cykelferie rundt i Danmark. Andre initiativer var arbejderferie i landbohjem, ferie i bungalower og egentlige feriebyer, hvoraf den første blev opført ved Esbjerg i 1939. Senere oprettede Dansk Folkeferie feriebyer ved Gilleleje, Karrebæksminde, Marielyst på Falster og Middelfart. Befordringen fra og til hjemmet foregik på cykel eller med offentlige transportmidler.

Den øgede fritid i mellemkrigstiden fremmede også friluftsorganisationer som spejderkorpsene, Dansk Vandrelaug, Dansk Camping Union og motorejernes forening FDM. Den oprindeligt tyske vandrefuglebevægelse fra slutningen af 1800-tallet med ungdomsherberger overalt bredte sig gradvis til andre lande, bl.a. Danmark, hvor ungdomsherberger, senere kaldet vandrerhjem, for medlemmer af vandrelaugene skød op mange steder med "Fjældstauan" ved Nexø som det første i 1919. I 1930 blev vandrebevægelsen og vanderhjemmene organiseret i centralorganisationen Herbergs-Ringen, der i 2000 ændrede navn til Danhostel. Nyskabende var endvidere anlægget af strandparker til badegæster og soldyrkere tæt ved de store byer, fx ved Charlottenlund og Klampenborg (Bellevue) i 1932 nord for København.

Under Danmarks besættelse 1940-1945 førte benzinrestriktioner, indskrænkninger i tog- og færgetrafikken, rationeringer og den indstillede udlandsturisme til, at cykel- og vandrerbevægelsen for alvor blev udbredt. Efter 2. Verdenskrig fik ferie på hotel og pensionat stigende konkurrence fra sommerhusene, som fra at have været primitive træhuse i stil med kolonihavehusene voksede sig større og større og til stadighed blev mere luksusbetonede, dels for at imødekomme ejernes behov, dels for at tilfredsstille ønskerne hos lejerne, der i stigende omfang var turister fra nabolandene.

Fra 1950'erne og fremefter blev charterferie en ny faktor med organiseret masseturisme, især til Middelhavsområdet, med Tjæreborg Rejser og Spies Rejser som de førende rejsearrangører. Dertil kom for de yngre generationer fra 1972 interrail og rejser for studerende arrangeret af Danmarks Internationale Studenterkomité (DIS). Desuden resulterede den tiltagende bilisme i et kraftigt opsving for campingturismen i både ind- og udland.