Image
Chenini i Sydtunesien er et eksempel på en berber-tilflugtssted etableret på bjergskråningen og udviklet over tid. Øverst oppe ses en såkaldt kalaa, en fæstning til forråd.
Chenini i Sydtunesien
Image
Foran grotterne i bjergsiden blev der etableret små bygninger, der kunne bruges som stald. Både grotterne inde i bjerget og de små bygninger bruges stadig til både beboelse og opbevaring.
Chenini i Sydtunesien
Image
Eksempel på hvordan bygninger på bjergsiden er bygget af sten hugget ud af de omkringliggende bjerge. Her i byen Chenini i Sydtunesien.
Chenini i Sydtunesien

Berbere er en vestlig betegnelse for den oprindelige befolkning i landene i Nordafrika, herunder særligt Marokko, Algeriet, Tunesien og Libyen. Ordet berber kommer fra arabisk barbar eller fra græsk barbaros 'fremmed'. De oprindelige befolkninger i landene i Nordafrika kalder sig amazigh (ental), imazighen (flertal).

Faktaboks

Etymologi

På arabisk betyder al-barbar 'berbere'. Det deraf afledte barbariya betyder 'vildskab' og 'grusomhed'. Araberne mødte i første omgang berberne i Nordafrika som en modstander i kampe under arabernes indtrængen i Nordafrika. Betydningen af barbariya er et udtryk for arabernes subjektive oplevelse af modstanderen.

Det arabiske ord al-barbar er blevet til det danske ord 'barbar'. I 1700- og 1800-tallet var det helt almindeligt i Danmark, fx i aviserne, at omtale befolkningen i Nordafrika som 'barbarer' - uagtet om man omtalte arabere eller berbere.

Berbernes historie

Image
Unge kvinder og piger i Rabat, Marokko, klædt i traditionelle dragter. Foto fra 2025.
Berbere.
Af /EPA/Ritzau Scanpix.

Berberne er det oprindelige folk i det nordlige Afrika, som var i området før fønikerne, romerne, araberne og den europæiske kolonisering. De levede både som agerbrugere og som nomader. Man mener, de har bredt sig fra nutidens Egypten til det vestlige Nordafrika. I hvert fald vides det, at berberisk bredte sig fra ca. 2000 f.v.t. fra Nildalen i Egypten og hen over Sahara og derfra spredte sig i hele Nordafrika.

Den arabiske invasion i 600-tallet

Image
Berber-landsbyen Chenini i det sydlige Tunesien. Landsbyen er anlagt som en fæstning på en bjergtop.
Chenini, Sydtunesien.

Med den arabiske invasion af Nordafrika i 600-tallet opstod der kampe mellem berberne og de arabiske stammer. Araberne kom frem med heste og kamelkaravaner til lands, og dermed trængte de ind i de områder, hvor berberne boede. Berber-stammerne dannede alliancer for at forsvare sig. Ifølge legenden samlede berberdronningen Al Kahina (også kaldet Dihya) således en række berberstammer i nutidens Tunesien og Algeriet i kampen mod araberne. Hun skal være død i kamp i 703 i Aurès i Algeriet. Den arabiske invasion faldt i bølger og fortsatte frem til ca. 1000. Under kampene blev berberne fordrevet fra deres boliger på sletterne, hvor de dyrkede landbrug og havde dyrehold. De måtte flygte op i bjergene i sikkerhed, og her etablerede de nye boligformer bl.a. de fæstninger, der kaldes ksar (flertal ksour) eller agadir (Marokko). Der er fællestræk i arkitekturen i de ksour, der fortsat eksisterer i det sydlige Tunesien og nordvestlige Libyen og i Marokko, og én antagelse, er at det skyldes, at berberne rejste på tværs af hele Nordafrika.

Sameksistens

Samtidig blev der gradvist etableret arabiske overherredømmer fra 700 til 1000, og i takt med at en ny magtbalance tog form, skete der en gradvis sameksistens mellem berbere og arabere. Mange steder antog berberne islam og begyndte at tale arabisk i stedet for berberisk. Et eksempel på dette er Vestsahara, hvor berberne efterhånden antog den arabiske dialekt hasaniyya. I Sydtunesien lærte araberne kunsten at bygge en ksar, og de forskellige arabiske familier og stammer anlagde hver deres ksour til opbevaring og sikring af forråd og karavanevarer.

Tamazight – berbernes sprog

Berbernes oprindelige sprog kaldes i vestlig og europæisk forskning samlet for berberisk. Berberne selv kalder deres sprog tamazight. Betegnelsen dækker over en større gruppe af sprog, der før arabernes erobringer i Nordafrika i 600- til 1000-tallet taltes i hele det nordlige Afrika bortset fra Nildalen.

I forhold til klassifikation er tamazight en gren af den afroasiatiske sprogæt, som også omfatter semitiske sprog – herunder arabisk – samt bl.a. klassisk hebraisk og aramæisk. Tamazight er den gren inden for den afroasiatiske sprogæt, som står semitisk nærmest. Slægtskabet fremgår først og fremmest af en betydelig overensstemmelse i sprogenes grammatiske system, mens ordforrådet er forskelligt, idet kun ca. 300 tamazight-ord kan genfindes i semitisk.

Dialekter

Tamazight er opdelt i adskillige dialekter, som falder i to hovedgrupper i forhold til, hvor mange vokaler der indgår i sproget. Den ene omfatter de libyske dialekter og tuaregisk, den anden gruppe omfatter alle øvrige tamazight-dialekter i Nordafrika. Eksempler på dialekter der tales i dag er:

  • Marokko: rif, tamazight samt tashelhit. 10.000.000 – 24.900.000 (est.) marokkanere taler tamazight.
  • Algeriet: kabylisk, shawiya, shenwa og tuaregisk. Ca. 7-8 millioner algiere taler tamazight.
  • Mauretanien og nordlige Senegal: zenaga. Tales af ca. 14-15.000 mennesker.
  • Mali, Niger, sydspidsen af Algeriet samt i Ghat i Libyen: ca. 1,2 millioner tamazight-talende tuareger.
  • Libyen: tamazight er udbredt i Nafusabjergene vest for Tripoli, i oaserne Ghadamès, Ghat, al-Fogaha, Awdjila, samt i havnebyen Zuwarah.
  • Tunesien: Ca. 100.000 tunesere taler tamazight særligt i Sydtunesien i og omkring Tataouine og de små byer Douiret og Chenini samt Guellela på øen Jerba.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig