ksar

I Tunesien blev berberne fordrevet fra sletterne omkring de nuværende byer Tataouine og Medenine. De rykkede op på bjergskråningerne, hvor de etablerede fæstninger. I en første fase flygtede berberne til allerede eksisterende grotter på bjergsiderne for at sikre både sig selv og deres ejendele og forråd.

I en efterfølgende fase etableredes mange steder en såkaldt kalaa på toppen af bjerget – en fæstning til forråd mens der foran grotten etableredes en lille bygning, der kunne bruges som stald for især får og geder. Byerne Chenini og Ghomrassen i Sydtunesien er særligt gode eksempler på denne fæstnings-beboelse på bjergsiden.

I en tredje fase etableredes større fæstningsværker, som kaldes ksar (flertal ksour). Flere stammer og mange familier deltes om en ksar. I de hvælvede, smalle opbevaringsrum kaldet ghorfa, hvor man kunne opbevare og beskytte forråd og ejendele. Mange ksour har både to, tre og flere etager med ghorfaer oven på hinanden. Adgang til de mange gårde med ghorfaer skete gennem en stor port, som var bevogtet.

I Marokko findes berber-fæstningsværkerne, som her kaldet en agadir, særligt i Høje Atlas og Anti Atlas bjergene. De består af to dele: en fæstning øverst på en bjergtop og nedenfor kornmagasiner bestående af små aflange rum bygget oven på hinanden i flere etagers højde. Rummene er bygget med sten brudt i de omkringliggende bjerge. I de største agadirer ligge magasinerne langs meget lange og smalle gader. Særligt i Høje Atlas findes også agadirer, som er gravet ned i jorden.

Her kunne opbevares korn og andre afgrøder samt værdifulde ejendele som tæpper, smykker og våben beskyttet mod fjendtlige angreb mens man dyrkede jorden uden for fæstningen eller vandrede som nomader for at græsse sine dyr.

• berbere
• Tunesien
• Marokko
• Libyen