Ennahda

Ennahda er et parti i Tunesien. Ennahda definerer sig som et muslimsk parti, der arbejder for reformer, demokrati, modernisering og velfærd for alle.

Faktaboks

Etymologi: Partiets fulde navn er Harakatu n-Nahda (arabisk حركة النهضة). Det betyder Renæssance Bevægelsen. Af og til understreger bevægelsen, at det er et politisk parti ved at tilføje Hizb, arabisk for parti, til navnet.

Ved valget til Den Grundlovgivende Forsamling i oktober 2011 opnåede Ennahda et stort flertal og ledede herefter den midlertidige regering frem til det første parlamentsvalg i 2014. Herefter har partiet været repræsenteret i parlamentet, frem til præsident Kais Saied lukkede det i juli 2021. Efterfølgende er mange af partiets ledere idømt lange fængselsdomme.

Undertrykkelsen af islam i Tunesien

For at forstå Ennahdas rolle og historie, undertrykkelsen af partiet samt den mistillid, visse dele af det tunesiske samfund har til Ennahda i dag, er det centralt at forstå islams rolle i Tunesien i nyere tid.

Forskellige reformkræfter havde siden slutningen af 1800-tallet søgt at redefinere islams rolle og indskrænke de islamiske lærdes magt i Tunesien.

Efter landets selvstændighed i 1956 kom den største udfordring til landets nye præsident Habib Bourguibas magt fra en fløj, der så islam som en kerneværdi for indretningen af politik, uddannelse og sociale forhold i landet.

Bourguiba undertrykte denne fløj og italesatte islam som det, der forhindrede landets udvikling. Gennem 1960’erne og 1970’erne forsvandt praktiseringen af islam fra det offentlige rum: kvindernes brug af hovedtørklæde forsvandt, der blev ikke længere kaldt til bøn og kun få valgte at bede i moskeerne, fordi de blev overvåget af regimet.

Grundlæggelsen af al-Jama’a al-Islamiya i 1978

I dette klima fik de tre grundlæggere af partiet, Rashid al-Ghannouchi, Abdelfattah Mourou og Hmid Ennaifer, kontakt med hinanden i begyndelsen af 1970’erne. Ghannouchi og Ennaifer havde studeret bl.a. islam i Egypten og opholdt sig i Paris, mens Mourou havde uddannet sig inden for ikke-religiøs jura i Tunesien, og han havde fastholdt islamisk praksis, bl.a. daglig bøn i moskeen. De grundlagde bevægelsen al-Jama’a al-Islamiya i 1978.

De afholdt hemmelige islam-forelæsninger i Tunis’ medina, hvor de formulerede en islam-praksis, der både tog afstand fra Bourguibas sekulariseringspolitik og den hidtidige udlægning af islam, der blev prædiket af de traditionelle islamiske lærde ved Zitouna-universitetet. Hermed ramte de et behov for en ny, samtidig fortolkning af islam, og bevægelsen voksede hurtigt til at blive landsdækkende.

Parlamentsvalget i 1981

Da der i 1981 for første gang i 18 år blev afholdt parlamentsvalg, hvor flere partier end det ledende regeringsparti kunne opstille, ændrede bevægelsen navn til Bevægelsen for Islamisk Tendens (arabisk Harakatu l-Ittijahu l-Islami, fransk Mouvement de la Tendance Islamique, forkortet MTI). Ønsket var at markere, at MTI nu var et parti og søgte om godkendelse til at stille op.

Ansøgningen om deltagelse i valget blev afslået af regimet, og det gjorde også ansøgningen om at opnå godkendelse som parti. I de følgende år blev MTI, dets ledere og mange medlemmer forfulgt, undertrykt og fængslet.

Den Nationale Pagt

Efter præsident Ben Alis magtovertagelse i 1987 blev mange fængslede islamister løsladt, deriblandt ledelsen af MTI. I begyndelsen indførte Ben Ali en række tilsyneladende reformer mod demokrati, herunder den såkaldte Nationale Pagt med en hensigt om at skabe ro i landet og arbejde hen mod et flerpartisystem.

MTI var medunderskriver af dokumentet og forsøgte som følge af den nye åbning at opstille til parlamentsvalget i 1989. I denne forbindelse skiftede bevægelsen igen navn til det nuværende Hizb al-Nahda. Imidlertid blev partiet ikke godkendt med henvisning til grundlovens artikel 9. Ifølge den må intet politisk parti være funderet på religion, sprog, race, køn eller region.

Undertrykkelsen af Ennahda 1989-1991

Fra 1989 til 1991 indledte Ben Alis regime en voldsom undertrykkelse af Ennahda. Partiet blev forbudt, og igen blev tusindvis af ledere og politisk aktive fængslet, udsat for tortur, overvåget og udsat for sanktioner, der gjorde det vanskeligt at opretholde et dagligdags liv. Det samme skete for deres ægtefæller, familie og børn. Den voldsomme undertrykkelse af al islamisme i Tunesien skete også i lyset af den popularitet, islamisterne havde oplevet ved valgene i Algeriet de samme år. Præsident Ben Ali så Ennahda og islamisterne som en af de stærkeste udfordrere af hans magt.

Efter valget i 1989 rejste Rashid al-Ghannouchi i eksil i Paris og London, mens Abdelfattah Mourou og flere andre ledere blev i Tunesien. I de følgende årtier forsvandt Ennahda fuldstændigt fra alle offentlige sammenhænge.

Ennahda efter Det Arabiske Forår

I ugerne efter at præsident Ben Ali havde forladt Tunesien i januar 2011, vendte tusindvis af Ennahda-medlemmer tilbage til Tunesien fra eksil. Atter tusinder kom ud af fængslerne. Ennahda havde i årene op til oprøret arbejdet under jorden for at genetablere strukturerne, og dette arbejde blev intensiveret. I månederne op til valget til Den Grundlovgivende Forsamling havde Ennahda etableret mere end 2.000 partikontorer over hele landet.

Stort flertal ved valget i 2011

Ved valget den 23. oktober 2011 fik Ennahda massiv opbakning og blev langt det største parti med 90 ud af de i alt 217 pladser i forsamlingen. De dannede regering med de to mindre partier Ettakatol og le Congrès pour la Republique. 42 ud af Ennahdas 89 pladser blev udfyldt af kvinder. Hamadi Jebali, som i årtier havde været en fremtrædende leder af Ennahda, blev premierminister.

Ennahda forblev i regering i den vanskelige proces med udarbejdelsen af en ny grundlov. Hamadi Jebali fratrådte efter eget ønske embedet i 2013, da grundlovsprocessen brød sammen. Ali Larayedh blev ny premierminister og underskrev sammen med lederne af de to andre partier, Mustapha Ben Jafar og Moncef Marzouki, den nye grundlov i januar 2014. Et vanskeligt punkt i processen havde for Ennahda været diskussionerne om islamisk lovgivnings (sharia) rolle i den nye grundlov. Ledet an af Rashid al-Ghannouchi besluttede Ennahda, at sharia ikke skulle være det lovmæssige grundlag.

Oppositionsparti fra 2014

Ved det første frie parlaments- og præsidentvalg i Tunesien i 2014 havde Ennahda fortsat stor opbakning, men opnåede færre pladser – 69 – i det nye parlament. Hermed blev de oppositionsparti til et af de nye store partier, Nida Tounes, som bestod af en lang række fremtrædende personer, som gennem tiden havde været med til at undertrykke Ennahda.

Nida Tounes gik primært til valg på en dagsorden om et sekulært Tunesien.

Faldende opbakning og samlingsregering i 2019

Efter 2014 var mistilliden og striden mellem de politiske partier stor, arbejdsløsheden voksede markant, og salafisme og terrorangreb blev noget, særligt Ennahda skulle forholde sig til. Samtidig blev forskellige fløje internt i Ennahda tydelige som et led i, at partiet nu for første gang reelt skulle agere politisk.

Dette samt en generel politikertræthed betød, at Ennahda ved valget i 2019 oplevede et fald i antallet af pladser i parlamentet, nu 52. Det var dog fortsat landets største parti og forsøgte at danne en regering. Dette lykkedes ikke, og i 2020 valgte Ennahda at indtræde i en samlingsregering ledet af partiet Ettakatol.

De forskellige synspunkter blandt Ennahdas ledere førte samtidig med valget til, at de fremtrædende og historiske ledere Zied Laadhari og Hmid Jelassi trådte ud af partiet. Begge stod i opposition til Rashid al-Ghannouchi.

Herefter fulgte nogle meget vanskelige år, hvor COVID-19 forværrede de i forvejen kritiske socioøkonomiske forhold i landet, og hvor partierne i parlamentet var i voldsomme stridigheder, ofte i selve salen og med både verbale og fysiske angreb på hinanden. Parlamentsmedlemmer fra Ennahda var involveret i sådanne sammenstød.

Kup i 2021 og fængsling af Ennahda-ledere

I 2021 lukkede Tunesiens præsident Kais Saied parlamentet og tildelte sig selv store magtbeføjelser. Mange af Ennahdas parlamentsmedlemmer blev sat i husarrest. I de efterfølgende år blev de, ligesom en lang række politikere fra alle fløje og fra civilsamfundet, fængslet og idømt lange fængselsdomme. Både Rashid al-Ghannouchi og Ennahdas tidligere vicepræsident Abdelhamid Jelassi var blandt de fængslede. Anklagerne lød på, at de havde truet landets sikkerhed og medvirket i korruption.

I 2022 afholdtes der valg til et parlament sammensat efter nye regler i henhold til de grundlovsændringer, som præsidenten gennemførte samme år. I den forbindelse indtrådte Ennahda i koalitionen The National Salvation Front, som boykottede valget. De holdt fast i grundloven fra 2014 og det parlament, der var blevet valgt i 2019, og som skulle have siddet frem til 2024.

I 2026 lider flere af de fængslede Ennahda-ledere alvorligt helbredsmæssigt, bl.a. fordi de ikke får den nødvendige medicin og på grund af meget dårlige fysiske forhold i fængslerne.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Tunesien

Rikke Hostrup Haugbølle

ph.d.