Image
Gratisaviser. Logoer for danske gratisaviser 2006.
Af .

Gratisaviser er annoncefinansierede trykte medier og blev især i det første tiår efter årtusindskiftet uddelt på gader, i offentlige transportmidler, på stationer, ved busstoppesteder og på større uddannelsesinstitutioner, primært i og omkring store byområder som København, Odense, Aarhus og Aalborg.

Faktaboks

Også kendt som

trafikaviser

I Skandinavien begyndte den første gratisavis, Metro (udgivet af Kinnevik-koncernen), at udkomme i 1995 i Stockholm. Siden bredte gratiskonceptet sig, og i Danmark udkom den første, metroXpress, i København i efteråret 2001.

Husstandsomdeling af gratisaviser

Flere store mediehuse så i gratisaviserne en ny og givtig forretningsmodel, og snart sendte Berlingskekoncernen en konkurrent til Metro, Urban, på gaden. I foråret 2002 begyndte 10minutter, senere omdøbt til Centrum, at udkomme i Aalborg med Nordjyske som udgiver, i 2004 udkom Herning Folkeblads update i Herning, og i 2005 fulgte Fyens Stiftstidendes Xtra i Odense.

I sommeren 2006 offentliggjorde det islandske selskab Dagsbrún, som blandt andet stod bag gratisavisen Frettablaðið, planer om at udgive en husstandsomdelt gratisavis i Danmark. Og fra efteråret 2006 udkom Nyhedsavisen som den første husstandsomdelte gratisavis. Flere mediehuse svarede igen med udgivelse af deres egne husstandsomdelte gratisaviser, 24timer, Centrum og Dato, primært i centrale dele af de største byer.

Gratisaviserne blev dog hurtigt ramt af konkurrence fra onlinemedier og voksende trafik på de store mediehuses nyhedshjemmesider. Nyheder på nettet blev med lanceringen af den første smartphone i 2007, faldende telefon- og internettakster og ikke mindst udbredelsen af såkaldt sociale medier gradvist mere og mere tilgængelige, og allerede i april 2007 blev Dato fusioneret med Urban, som efter godt 10 år lukkede i 2012.

Kort levetid for de fleste gratisaviser

Forgæves forsøg på at skaffe ny kapital førte til lukning af Nyhedsavisen i august 2008, Xtra og Centrum blev lokale udgaver af 24timer, og 24timer blev selskabsmæssigt fusioneret med metroXpress. Begge aviser blev i 2012 overtaget af den schweiziske mediekoncern Tamedia, der i 2013 lukkede 24timer og samtidig relancerede metroXpress i en formindsket udgave under navnet MX, målrettet et ungt publikum.

Derefter var kun MX tilbage på gratisavismarkedet; i 2016 blev den fusioneret med B.T. i det Berlingske Media-ejede selskab BTMX, og de følgende to år skrev og redigerede en fælles redaktion de to aviser. I begyndelsen af 2018 blev aviserne slået sammen under navnet B.T. Metro. Fra årsskiftet 2019/2020 blev Metro strøget af navnet, og B.T. gik fra at være betalingsavis til at være gratis på print alle hverdage. Kun tre år senere, i begyndelsen af 2023, lukkede printavisen, og B.T. blev dermed det første danske dagblad, som sagde farvel til tryksværte og papir. Siden da har B.T. udelukkende eksisterende digitalt på bt.dk.

Krigen om avismarkedet kostede dyrt

Set fra nutidigt, historisk perspektiv blev det, der sidenhen er kaldt ”gratisaviskrigen”, en dyr omgang for de store, publicistiske mediehuse. Gratisavisernes hurtige og store udbredelse medførte et massivt pres på de abonnements- og løssalgsbetalte dagblade, som tabte en stor del af deres læsere. Forsøg på at lokke nye til virkede kun kortsigtet, og med jævnlige rabattilbud kunne avislæsere gennem flere år på skift læse for eksempel Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten uden nogensinde at betale fuld pris.

Desuden faldt annonceindtægterne, fordi både småannoncer og store helsides reklamer i stort tal rykkede til gratisaviserne. De tabte indtægter kom aldrig igen, fordi de samtidig begyndte at rykke ind på nye digitale platforme som for eksempel Google og Facebook.

Og selv om gratisaviserne i deres storhedstid havde stor udbredelse, blev de aldrig en god forretning. For eksempel havde Nyhedsavisen, som den mest læste i Danmark med omkring en halv million daglige læsere, et underskud på 126 millioner kroner i det første udgivelsesår. Hvad gratisaviskrigen samlet kostede mediehusene er aldrig opgjort præcist, men tabet anslås til at være mindst en milliard kroner.

Gratisaviskrigen betød desuden, at flere mediehuse kom både for sent og for langsomt i gang med digital omstilling til onlineudgaver, brugervenlige nyhedssites og lettilgængelige apps.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig