Ceuta

Ceuta blev grundlagt omkring år 1000 f.v.t. af fønikerne, der anlagde en handelsplads og en bosættelse på halvøen, som i oldtiden var kendt som Abyla eller senere Septem. Stedet fungerede som en vigtig handelspost langs Nordafrikas kyst på fønikernes ruter mod Atlanterhavet.

Senere blev Ceuta besat af karthagenienserne og romerne. Romerne kendte den som Septem Fratres (Syv brødre), hvorfra navnet Ceuta stammer. Efter Romerrigets fald blev Ceuta igennem tiden overtaget af henholdsvis vandalerne, byzantinerne og visigoterne.

I forbindelse med 700-tallets islamiske ekspansion blev Ceuta en del af de muslimske kongeriger i Nordafrika og Al-Andalus, og den var en vigtig handelshavn mellem Europa og Afrika.

I 1415 blev Ceuta erobret af Portugal, hvilket gjorde den til en af ​​de første portugisiske oversøiske ekspansioner. Da Portugal genvandt sin uafhængighed fra Spanien igennem den portugisiske restaureringskrig (1640–1668), valgte Ceuta i 1640 at forblive forbundet med den spanske krone .

Lissabontraktaten indgået den 13. februar 1668 var en fredstraktat mellem Portugal og Spanien, der afsluttede den portugisiske restaureringskrig. Med engelsk mægling anerkendte Spanien endeligt Portugals uafhængighed, og officiel spansk suverænitet over Ceuta blev anerkendt.

I 1800- og 1900-tallet spillede Ceuta en nøglerolle som militærbase og strategisk havn. Siden 1995 har den haft status som autonom by med et niveau af selvstyre svarende til et autonomt samfund på forskellige kompetenceområder.

Ceuta er kendt for sin kulturelle og religiøse mangfoldighed. De vigtigste befolkningsgrupper er kristne, muslimer, det jødiske samfund samt det hinduistiske samfund.

Befolkningen er sammensat af mange forskellige nationaliteter. Den største del er spaniere, men der er også en stor marokkansk befolkning. Som det fremgår af skemaerne, er der flere personer med spansk nationalitet, som ikke er født i Spanien. Befolkningen er relativt ung sammenlignet med det spanske gennemsnit, og det er særligt den del af befolkningen, som har marokkansk oprindelse, der trækker aldersgennemsnittet ned.

Spansk er det officielle sprog. Brugen af ​​marokkansk arabisk (darija) er også meget almindelig.

Ceutas økonomi er domineret af servicesektoren, mens landbrug og industri har en meget lille andel på grund af det begrænsede jordareal. Ceuta har en særlig skatteordning og frihavnsstatus, hvilket favoriserer handel og shoppingturisme.

De vigtigste økonomiske aktiviteter er bl.a. den offentlige administration, da en stor del af beskæftigelsen afhænger af staten og den regionale regering. Også Ceutas havn er en af ​​de økonomiske drivkræfter takket være søtransport af passagerer og varer.

En anden vigtig rolle spiller forsvaret i kraft af den spanske hærs tilstedeværelse, som skaber adskillige arbejdspladser. Endeligt skal også nævnes turismen, da Ceuta modtager besøgende fra den Iberiske Halvø og Marokko, der bliver tiltrukket af byens historiske arv, strande og shoppingmuligheder.

Et større antal migranter opholder sig permanent uden for Ceuta og forsøger på forskellig vis at komme ind. I årenes løb har der været gentagne migrantbølger. I begyndelsen af 2017 lykkedes det således for ca. 2.000 migranter at komme ind i byen, og i de seneste fem år har omkring 8.000 personer søgt at komme ind i Europa ad denne vej.

Hidtil har de lokale myndigheder med hjælp fra de nationale myndigheder kunnet håndtere presset og har opnået aftaler med Marokko om tilbagesendelse af migranterne, som for manges vedkommende kommer fra lande syd for Sahara.

Den 30. juli 2026 oplevede byen en hidtil uset migrationsbølge. De spanske myndigheder anslår, at omkring 50.000 mennesker i løbet af et døgn forcerede afspærringerne, primært ved at svømme fra den sydlige strand Tarajal i Marokko og uden om den seks meter høje mur, der går ud i havet. Ifølge de spanske myndigheder er mindst 84 personer druknet.

Ceutas borgmester udtalte, at det delvist måtte kædes sammen med, at den spanske højesteret den 8. juli 2026 fastslog, at de fast-track-afvisningsprocedurer, som Ceuta og Melilla normalt anvender, ikke gjaldt, såfremt migranter forsøgte at komme ind i byerne via søsiden.

Ifølge dommen kunne straksafvisning fremover kun anvendes, hvis man krydsede de fysiske afspærringer. Personer ankommet fra søsiden skulle behandles ud fra den normale immigrationsproces og være beskyttet af de almindeligt gældende rettigheder.

Det er imidlertid fortsat uvist, hvorfor så mange mennesker valgte at krydse grænsen samtidig præcis dén dag.

Ceuta og Melilla har en særlig ordning i forhold til Schengenaftalen, som er den eneste af sin art i Europa. Kontrollen finder sted ved udrejse fra de to byer, enten til søs eller via fly, som er de eneste to eksisterende ruter. Derfor er der ingen, der kan rejse fra Ceuta eller Melilla til Spanien uden at skulle identificere sig over for det spanske rigspoliti i havnen og lufthavnen. Denne procedure umuliggør direkte adgang til Spanien uden gyldigt pas eller DNI – et særligt spansk personligt identifikationskort.

Krisen i Ceuta påkaldte sig stor international opmærksomhed og stærke reaktioner. Trods Ceutas særlige stilling i Schengesamarbejdet, truede den italienske regering med at udelukke Spanien fra dette, og det samme gjorde bl.a. statsminister Mette Frederiksen. De refererede bl.a. til det høje antal flygtninge fra borgerkrigen i Syrien, som i 2015 skabte en krise i Europa. I stort set alle europæiske lande er indvandring et stærkt politiseret emne.

• Ceuta og Melilla
• Melilla
• indvandring
• indvandrere
• Schengenaftalen
• EU
• EU's flygtningepolitik
• Marokkos historie fra 1912