Spike Jones var amerikansk trommeslager og orkesterleder.
Jones var en festlig skikkelse i amerikansk showbusiness. Med sine City Slickers, et lille ensemble af skøre instrumentalvirtuoser, skabte han gennem 1940'erne og 1950'erne både på plade og tv vanvittige versioner af kendte melodier og evergreens, som han maltrakterede med lydeffekter fra blandt andet pistoler, sirener, save og gedebukke. Det hele et udtryk for skæv humor i al almindelighed.
Yndlingstemaerne var Bizets Carmen, Liszts Liebestraum og slageren Cocktails for Two.
Spike Jones havde en meget tidsbunden humor, som tiden løb fra i de sidste af hans år som udøvende musiker. Med genudgivelser i 1980'erne fik han dog en renæssance.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.