Banatet ligger i et grænseområde, hvor nabostaterne skiftevis har haft magten. I perioden 900 til 1100 styrede det bulgarske kongerige, i perioden 1100 til 1600 var regionen i det ungarske kongeriges besiddelse, fra ca. 1600 til 1716 tilhørte Banatet Det Osmanniske Rige, og fra 1716 til 1867 var regionen en del af Det Habsburgske Rige. Fra 1867 til 1918 styrede Ungarn Banatet.
Ved Versaillesfreden i 1920 deltes Banatet mellem Rumænien (der fik 66 procent af området), Jugoslavien (der fik 32 pct.) og Ungarn (blot én procent). Ved fredsslutningen efter 2. Verdenskrig trak man de nuværende grænser mellem Ungarn, Jugoslavien (i dag Serbien) og Rumænien.
I den habsburgske periode fungerede landsdelen som en grænseregion, styret af en militær guvernør med titlen bán. Det var den såkaldte Militärgrenze (tysk), som kejseren i Wien oprettede for at forsvare sit rige mod osmannerne, som omfattede seks sydlige distrikter og strakte sig fra Kroatien i vest til den sydlige del af Transsylvanien i øst.
Militærgrænse-projektet omfattede ikke blot militære spørgsmål, men også civile anliggender. Guvernøren oprettede nye byer og genbefolkede området, der var øde efter de mange krige, med fortrinsvis tyske kolonister (Donau-svaberne), indkaldt under kejserinde Maria Theresia.
Militærgrænsen etableredes i midten af 1500-tallet og opretholdtes helt til 1881.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.