Image
Calatayud
Licens: CC BY SA 3.0

Calatayud er en spansk by med ca. 20.200 indbyggere (2025) ved bredden af ​​Jalón-floden i den autonome region Aragonien. Byen rummer en rig multikulturel arv, hvor levn fra den romerske fortid sammenflettes med et imponerende islamisk befæstet system, der omgiver byen med flere kilometer mure og fem strategisk placerede borge. Inden for denne forsvarsindhegning ligger de gamle jødiske, muslimske og kristne kvarterer og danner en mosaik af historisk sameksistens.

Faktaboks

Etymologi

Navnet Calatayud kommer fra arabisk Qalʿat Ayyūb, der betyder 'Ayyubs borg' eller 'Ayyubs citadel'. Ordet qalʿa kan oversættes til 'borg' eller 'befæstet by'. Ayyub (navnet Job) henviser til Ayyub ibn Habib al-Lakhmi, som var maurernes guvernør i en kort periode i 716, mens fæstningen var under opførelse.

Mudéjarstilen er byens vigtigste arkitektur, legemliggjort i de slanke tårne på San Andrés-kirken og Santa María la Mayor-kirken. Desuden har byen en fornem samling af renæssancepaladser, der giver det historiske centrum en unik arkitektonisk karakter.

Calatayud huser et UNED-center (Universitet for Fjernundervisning) og er hjemsted for den spanske hærs logistikkommando (ACLOG).

Egnen omkring Calatayud

Calatayud er den største by i provinsen Zaragoza efter hovedstaden af samme navn, og, bortset fra de tre provinshovedstæder, Huesca, Teruel og Zaragoza, er det den eneste aragonesiske by med en befolkning på over 20.000.

Der dyrkes vin i området, og vinen har sit eget kvalitetsprædikat, Denominación de Origen, D.O. de Calatayud.

Byens historie

Regionen var i oldtiden centrum for lusonerne, en keltiberisk stamme, der bosatte sig ved sammenløbet af floderne Jalón og Ribota på den Iberiske Halvø fra omkring 1000 f.v.t. De prægede allerede deres egne mønter med iberisk skrift før Roms massive ankomst. Lusonerne kom i konflikt med romerne i 400-tallet og 300-tallet f.v.t., hvor de kæmpede mod Rom som en del af et løst forbund af stammer i de keltiberiske krige.

I nærheden af det nuværende Calatayud, på Bámbola-bakken, blev den vigtige romerske by, Augusta Bilbilis, grundlagt. Den opnåede status som romersk municipium (kommune) i kejser Augustus' regeringstid. Den berømte romerske digter Martial blev født i Augusta Bilbilis i 40 år e.v.t.

Byen blev tilpasset bakkernes stejle skråning. Den omfattede en basilika og et korintisk tempel. Den havde et teater hugget ind i klippen og termiske bade med dekorative malerier fra det 1. århundrede e.v.t. Byens aktivitet faldt gradvist fra det 200-tallet og fremefter og blev praktisk talt ubeboet efter Romerrigets krise.

I middelalderen blev byen en vigtig handels- og forsvarsmagt for Kongeriget Aragonien.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig