Edward Albee var en amerikansk dramatiker. Albee vakte opsigt med Zoo Story (1959), en psykologisk fabel om to mænd, der repræsenterer spændingen mellem tilpasning og oprør i Eisenhowerperioden. Fik internationalt gennembrud efter Broadwayopsætningen af Who's Afraid of Virginia Woolf? (1962; filmatiseret 1966 af Mike Nichols), som med ondskabsfuld satire hudflettede allerede skrøbelige myter om den amerikanske families værdier og selvopfattelse. Albee angreb selvbedrag og følelsesmæssig tomhed i den amerikanske efterkrigstids lykkebilleder med en verbal grusomhed, som var uhørt hos de dominerende samtidige, Arthur Miller og Tennessee Williams. Albees tekster viser en speciel lydhørhed over for pauser og sammenbrud i personernes tale, der fremmaner billeder af tilbagetrækning og isolation som grundlæggende menneskelige vilkår. Albee er blevet forstået som absurdist (Zoo Story) og som en moderne efterfølger af Ibsen- og (især) Strindbergtraditionen (Who's Afraid of Virginia Woolf? har klar reference til Dödsdansen). Den overvejende del af Albees produktion er opført i Danmark.