Eminem, egl. Marshall Mathers III, f. 17.10.1972, amerikansk rapper. Eminem var 1990'ernes mest provokerende og succesrige rapstjerne. Han fik i 1997 kontrakt med tidens vigtigste producer, Dr. Dre (Andre Young), og Eminem blev omgående et populært navn, bl.a. i kraft af sin nasalt klingende og pågående rapstil, sine kontroversielle tekster og sit omtumlede privatliv. Hans tegneserietekster om vold, sex, stoffer og had til kvinder og bøsser blev ledsaget af iørefaldende melodier og fængende grooves på de to album Slim Shady LP (1999) og The Marshall Mathers LP (2000). I 2003 spillede Eminem hovedrollen i Curtis Hansons film 8 Mile, der uden at være biografisk dog til dels var inspireret af hans egen historie. Hans efterfølgende albumudgivelser, The Eminem Show (2002), Encore (2004) og Relapse (2009), blev også vel modtaget og cementerede hans status som en af hiphopgenrens største navne. Med albummet Recovery (2010) rundede Eminem som den første musiker nogensinde 1 mio. solgte mp3-filer eller digitale album.
Det sker
Olivia Holm-Møller
Den danske maler Olivia Holm-Møller er særligt kendt for sine farverige, ekspressive og figurative malerier. Læs her om hendes kunst og hendes liv.
Mortensaften
Til mortensaften spiser mange and eller gås. Historien om, hvorfor vi spiser mortensgås, blev første gang trykt på dansk i 1616.
Berlinmuren
Berlinmuren adskilte Østberlin fra Vestberlin i årene 1961-1989. Den 9. november er det 37 år siden, muren faldt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.