Guiyang, Kweiyang, hovedstad i den tilbagestående provins Guizhou i Sydvestkina; 3,04 mio. indb. (2010). Byen, som ligger i 1150 m højde, blev først befolket af han-kinesere efter det mongolske Yuandynastis invasion i slutningen af 1200-t. Den senere udvikling skete som resultat af en tilvandrende flygtningeelite fra de store byer på Kinas østkyst under modstandskrigen mod Japan 1937-45. Udbygning af jernbaneforbindelser til naboprovinserne og industriel udvikling tog fart under Det Store Spring (1958-60) og specielt under Kulturrevolutionen i sidste halvdel af 1960'erne. Guiyangs alsidige industri omfatter bl.a. metallurgi (alumina og stål), fremstilling af mineudstyr og jernbanemateriel, tobaksindustri og kemisk industri.
Det sker
Olivia Holm-Møller
Den danske maler Olivia Holm-Møller er særligt kendt for sine farverige, ekspressive og figurative malerier. Læs her om hendes kunst og hendes liv.
Mortensaften
Til mortensaften spiser mange and eller gås. Historien om, hvorfor vi spiser mortensgås, blev første gang trykt på dansk i 1616.
Berlinmuren
Berlinmuren adskilte Østberlin fra Vestberlin i årene 1961-1989. Den 9. november er det 37 år siden, muren faldt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.