Max Schmeling

Schmelling boksede i alt 70 kampe og vandt de 56, heraf 37 på knockout. Han blev verdensmester i sværvægt i 1930, da han besejrede amerikaneren Jack Sharkey (1902-1994) på udebane på Yankee Stadium i New York. Sejren var kontroversiel, da Max Schmeling vandt titlen som følge af et for dybt slag fra Jack Sharkeys side. Amerikaneren blev efterfølgende diskvalificeret.

Efter et succesfuldt forsvar mod en anden amerikaner, William Lawrence "Young" Stribling Jr. (1904-1933), i 1931 i Cleveland i USA fik Jack Sharkey revanche mod Max Schmeling året efter. Dette returopgør blev bokset i New York. Der var enighed blandt de amerikanske eksperter om, at Max Schmeling vandt en overbevisende sejr, men to af de tre dommere gav Jack Sharkey sejren og gjorde ham til ny verdensmester. Resultatet blev anset for en skandale i de amerikanske medier og af bokseforbundet i New York.

Senere i karrieren boksede Max Schmeling to berømte kampe mod amerikaneren Joe Louis i 1936 og 1938. I den første kamp vandt Max Schmeling meget overraskende på knockout i 12. omgang over den ubesejrede sorte amerikaner. Sejren blev brugt i den nazistiske propagandamaskine, hvor den hvide, tyske mands sejr over den sorte mand blev set som et udtryk for arisk overlegenhed. Max Schmeling blev modtaget som en helt, da han kom tilbage til Tyskland.

Da de to boksede mod hinanden igen i 1938, var den politiske situation forandret. Både den tyske overtagelse af Østrig og de eskalerende forfølgelser af jøder i Tyskland gjorde, at kampen fik en helt anden politisk betydning. Joe Louis var blevet verdensmester, og for store dele af den amerikanske befolkning stod han for USA's frihedsidealer. Max Schmeling blev set som repræsentant for den nazistiske totalitære ideologi med dens antisemitisme, til trods for at hans manager, amerikaneren Joe Jacobs (1898-1939), faktisk var jøde.

For den sorte del af befolkningen i USA havde kampen dog en anden betydning, da de i sydstaterne levede i et stærkt raceopdelt samfund og generelt i USA blev anset for at være hvide amerikanere underlegne. De håbede, at en sejr til Joe Louis kunne blive brugt til at skubbe deres kamp for borgerrettigheder i den rigtige retning. Opgøret, der blev kaldt "Fight of the Century" – århundredets kamp – blev bokset den 22. juni på Yankee Stadium i New York, og Joe Louis vandt på knockout allerede i 1. omgang. Tilbage i Tyskland var Max Schmelings stjerne falmet efter det ydmygende nederlag.

Under "Krystalnatten" i november 1938, hvor der var massive angreb på jøder i Tyskland, beskyttede Max Schmeling to jødiske børn i sit hotelværelse i Berlin mod forfølgelserne. Max Schmeling nåede kun en enkelt kamp mere, inden 2. verdenskrig brød ud.

Under 2. Verdenskrig blev Max Schmeling indkaldt til militærtjeneste og blev faldskærmssoldat i Luftwaffe. Han var med i slaget om Kreta i 1941, hvor han blev såret af granatsplinter i knæet. Efterfølgende blev han hjemsendt, fordi han ikke længere var egnet til tjeneste.

Efter krigen genoptog han sin boksekarriere, selvom han havde passeret de 40 år. Krigen havde givet ham økonomiske tab, så han boksede fem kampe, der gjorde, at han kom økonomisk på fode igen. I slutningen af 1940'erne blev han kontaktet af firmaet Coca Cola, og han blev en af de ledende distributører i det nordlige Vesttyskland.

Max Schmeling udviklede et nært venskab med Joe Louis, der varede helt til dennes død i 1981. I 1992 blev Max Schmeling optaget i boksningens internationale hall of fame – IBHOF.

• boksning
• sport i Tyskland
• 2. Verdenskrig

• Max Schmelings rekordliste