Faktaboks

Michael Maze

Michael John Maze

Født
1. september 1981, Faxe

Michael Maze er en forhenværende bordtennisspiller og et af sportens største navne i Danmark nogensinde. Han var i ti år i top 20 på verdensplan, før skader tvang ham til at stoppe karrieren i 2016. I 2018 gjorde han comeback, inden han som 42-årig i 2024 endegyldigt satte punktum for karrieren.

Michael Mazes karriere

Image

Michael Maze ved EM i 2009.

Michael Maze
Af /EPA/Ritzau Scanpix.

Michael Maze startede sin professionelle karriere som 16-årig i Borussia Düsseldorf. Her spillede han frem til 2006, inden han fra 2006 til 2008 spillede i franske Levallois SC, fra 2008 til 2010 i Roskilde Bordtennis og fra 2010 i russiske UMMC.

Maze vandt i karrieren bronze i double ved De Olympiske Lege i Athen i 2004 sammen med Finn Tugwell (f. 1976), VM-bronze i single i 2005, EM-guld for hold i 2005, EM-bronze i single i 2007 og EM-guld i single i 2009.

I august 2026 blev han præsenteret som ny landstræner for det svenske bordtennislandshold.

Priser

Michael Maze modtog B.T. Guld i 2005.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig