Fra 1800-tallet og frem til 2. Verdenskrig var økonomien især baseret på bomuld. Siden er produktionen blevet mere alsidig, samtidig med at landbruget både økonomisk og beskæftigelsesmæssigt har tabt terræn. Det er dog fortsat af stor betydning, bl.a. som leverandør af råvarer til tekstil- og fødevareindustri. De vigtigste produkter er kyllinger og kødkvæg, bomuld, soja, ris og majs. Antallet af bedrifter er faldet, men landbrugsarealet udgør uændret en tredjedel af statens areal. Resten optages især af løv- og fyrreskove, der bl.a. danner basis for papir- og møbelindustri. Desuden findes kemisk industri, olie- og naturgas, fiskeindustri og en hurtigt voksende elektronikindustri i Jackson (1999).
Til seværdighederne hører Vicksburg National Military Park og andre historiske temaparker. Blueselskere besøger byer som Greenville og Clarksdale, der betragtes som mekkaer for den originale delta blues.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.