Nick Clegg, Nicholas William Peter Clegg, f. 7.1.1967, britisk politiker. Nick Clegg, der har studeret arkæologi og antropologi ved Cambridge og ligeledes har en grad fra Europakollegiet i Brugge, var MEP for Liberal Democrats 1999-2004. I 2005 blev han MP og i 2007 leder af Liberal Democrats. Efter valget i maj 2010, hvor intet parti fik absolut flertal, ledte Clegg koalitionsforhandlinger med både Conservative Party og Labour, men indgik til sidst i en koalitionsregering med de konservative. Clegg selv blev vicepremierminister under David Cameron. Regeringssamarbejdet kom til at tære hårdt på vælgeropbakningen til Liberal Democrats, som ved parlamentsvalget i 2015 gik hele 47 pladser tilbage og kun vandt otte pladser i parlamentet. Clegg, der blev betragtet som arkitekten bag partiets samarbejde med Conservative Party, valgte derpå at træde tilbage som partileder.
Det sker
Olivia Holm-Møller
Den danske maler Olivia Holm-Møller er særligt kendt for sine farverige, ekspressive og figurative malerier. Læs her om hendes kunst og hendes liv.
Mortensaften
Til mortensaften spiser mange and eller gås. Historien om, hvorfor vi spiser mortensgås, blev første gang trykt på dansk i 1616.
Berlinmuren
Berlinmuren adskilte Østberlin fra Vestberlin i årene 1961-1989. Den 9. november er det 37 år siden, muren faldt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.