Patmos

Øen er af vulkansk oprindelse og sammen med de omkringliggende øer antageligvis resterne af en større ø, der blev sprængt i stykker efter et voldsomt vulkanudbrud i forhistorisk tid.

Patmos, der er domineret af mindre bjerge, er stenet og tør med sparsom vegetation. Det højeste punkt er Profitis Ilias på 269 m. Øen ernærer sig ved lidt svampefiskeri og landbrug med druer, citrusfrugter, granatæbler og grøntsager samt i stigende grad af turisme og pilgrimsrejsende.

På øens østlige centrale del, i bunden af en smal bugt, ligger hoved- og havnebyen Skala, der har 1700 indbyggere. Midt på øen ligger klosterbyen Chora. Byen er kendt for sin kubiske kykladestil og sine maritime borgerhuse, bygget af flygtninge fra Konstantinopel i 1453 og fra Kreta i 1669.

Patmos har siden 300-tallet været kendt som den hellige ø. Der findes 365 kirker, mange klostre og religiøse eneboere.

På Patmos, der nævnes i Det Nye Testamente (Johs.Åb. 1,9) som det sted, hvor Johannes modtog sine syner og nedskrev Johannes' Åbenbaring i en hule, kaldet Apokalypsehulen, grundlagde den byzantinske kejser Alexios 1. Komnenos i 1088 et kloster i Chora, Sankt Johannes Teologens Kloster, der har eksisteret siden. Det står i dag under det økumeniske patriarkats ledelse, rummer en præsteskole samt en omfattende samling kirkeskatte og byzantinske manuskripter. Stedet tiltrækker et betydeligt antal pilgrimme.

I 1999 blev det historiske bycentrum Chora med Sankt Johannes Teologens Kloster og Apokalypsehulen på Patmos optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

• Grækenland
• Dodekaneserne
• Det Ægæiske Hav
• Kalimnos
• byzantinsk arkitektur og billedkunst