Polyb

Polyb var født og opvokset i bystaten Megalopolis som søn af Lykaortes, der i flere år var den valgte leder af Det Achaiske Forbund. Han begyndte selv på en politisk karriere, men var blandt de 1000 achaiske gidsler, der blev deporteret til Rom i 167 f.v.t. efter romernes sejr over makedonerne. Her levede Polyb resten af sit liv og blev ven med Scipio den yngre.

Af Polybs værk i 40 bøger er bevaret 1-5, en del af 6 og uddrag af 7-40.

Bog 1-3 behandler 1. Puniske Krig, Roms erobring af Gallia Cisalpina og de første år af 2. Puniske Krig til og med slaget ved Cannae i 216 f.v.t. Bog 4-5 handler om grækernes historie i samme tidsrum med hovedvægt på Peloponnes og Det Achaiske Forbund.

I den bevarede del af Bog 6 findes en skildring af Roms republikanske forfatning og dens plads i Polybs videreudvikling af Aristoteles' seksdelte forfatningsmodel: Den oprindelige forfatningstype er kongedømme, der med tiden degenererer til tyranni. Tyrannen styrtes af adelen, men også den aristokratiske forfatning degenererer til oligarki og bliver til overklassens undertrykkelse af folket. Det menige folk gør oprør og indfører demokrati, der imidlertid degenererer til pøbelvælde (ochlokrati). Ønsket om ordnede forhold bringer på ny en konge til magten, og dermed begynder næste forfatningscyklus. Ingen forfatning kan bestå evigt, men den mest stabile styreform er en blandet forfatning som den romerske, der forener enevælde (de to konsuler) med såvel fåmandsvælde (Senatet) som folkevælde (de besluttende borgerforsamlinger).

• Hannibal
• aristokrati
• litteratur i oldtidens Grækenland