Reformbill, (2. led bill), britisk valgreform af 1832. Reformen omhandlede en mindre forøgelse i antallet af vælgere og en omlægning af valgkredsene, der havde været fastlåst siden slutningen af 1600-t. Nogle valgkredse havde blot nogle få vælgere, mens andre kontrolleredes af landadelen, og de nye, hastigt voksende byer var underrepræsenteret. Reformkrav var fremsat allerede i 1793 og blev i 1830 ført frem af whigministeriet Grey. Spørgsmålet optog den britiske offentlighed, og Grey benyttede stemningen til et valg, som resulterede i en majoritet på 100 mandater til whiggerne. Underhuset vedtog nu en reform, men Overhuset forkastede den, og Whigpartiet krævede derefter af William 4. ret til at udnævne så mange medlemmer af Overhuset, at de kunne sætte reformen igennem. Overhusets konservative flertal bøjede sig, valgreformen gennemførtes, og den afgørende politiske magt blev lagt i hænderne på den voksende mellemstand i Underhuset.