Regina, hovedstad i provinsen Saskatchewan, Canada, ved Trans-Canada Highway 160 km nord for grænsen til USA; 198.600 indb. (2004). Byen, der ligger på prærien i et stort landbrugsområde, er et vigtigt handels-, transport- og industricenter (fødevarer, stål, olieraffinering). Downtown domineres af Wascana Centre, en 930 ha stor bypark med bl.a. University of Regina, Saskatchewan Centre of the Arts og parlamentsbygningen Legislative Building. Største seværdighed er museet for Royal Canadian Mounted Police, der ligger i tilknytning til akademiet for Canadas berømte "rødjakker", grdl. 1882.
Det sker
Olivia Holm-Møller
Den danske maler Olivia Holm-Møller er særligt kendt for sine farverige, ekspressive og figurative malerier. Læs her om hendes kunst og hendes liv.
Mortensaften
Til mortensaften spiser mange and eller gås. Historien om, hvorfor vi spiser mortensgås, blev første gang trykt på dansk i 1616.
Berlinmuren
Berlinmuren adskilte Østberlin fra Vestberlin i årene 1961-1989. Den 9. november er det 37 år siden, muren faldt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.