Rostock

Beliggenheden nær Østersøkysten har været afgørende for Rostocks udvikling og lagt grunden til velstand; bl.a. har byen en vigtig havn med værft samt fødevare- og fiskeindustri.

Universitetet (grundlagt 1419) var det første i Østersøregionen og havde i begyndelsen også mange skandinaviske studerende. Det spiller i dag en central rolle for byen og hele delstaten.

Efter 2. Verdenskrig var Rostock DDR's "port til verden". Byen blev genopbygget og udvidet med ni satellitbyer i beton. Havnen, værfterne og industrien blev ligeledes udvidet.

Efter genforeningen i 1991 fik mange virksomheder på trods af nye investorer økonomiske problemer. Rostock mistede ca. 20 % af indbyggerne på grund af høj arbejdsløshed, fraflytning og lav fødselsrate, men indbyggertallet er begyndt at vokse igen.

I august 1992 udbrød der racistiske optøjer i forstaden Lichtenhagen, hvorunder en ejendom, der husede flere flygtninge, blev stukket i brand.

Den forfaldne nordlige Altstadt har undergået en omfattende sanering. Den maleriske nordlige bydel Warnemünde er på grund af sine strande et yndet udflugtsmål.

Mellem Rostock og Gedser eksisterer en færgeforbindelse, der i årene 1903-1995 var rygraden i en direkte togforbindelse mellem København og Berlin. Der er også færgeforbindelse til Trelleborg i Sverige.

Af de oprindelig 22 byporte eksisterer i dag fire, bl.a. Kröpeliner Tor (1200-1500-tallet). Bybilledet er præget af hanseatiske gavlhuse fra middelalder til barok foruden flere gotiske kirkebygninger, bl.a. Petrikirche fra 1300-tallet med det 126 meter høje tårn, der tegner byens silhuet. Derudover kan nævnes Marienkirche (1230-1472).

Rådhuset, der blev grundlagt i 1200-tallet, er smykket med en facade i barok (1727). Også klosteret Zum heiligen Kreuz (stiftet 1270 af Margrete 1.) ved Universitetspladsen hører til seværdighederne; det huser i dag et kulturhistorisk museum.

Rostock rummer også et søfartsmuseum samt Kunsthalle, etableret i 1969 som den første nye museumsbygning i det daværende DDR.

Rostock har sit navn fra den slaviske borg Roztoc, der blev ødelagt i 1100-tallet. Byen fik stadsrettigheder i 1218 og blomstrede økonomisk i 1300- og 1400-tallet som følge af handelen på Østersøen og medlemskabet af Hanseforbundet. I 1300-tallet kom byen under de mecklenburgske fyrster.

Under Trediveårskrigen blev byen skiftevis besat af svenske og kejserlige tropper, og efter krigen var udviklingen præget af økonomisk nedgang. Fra 1830'erne anløb adskillige dampskibslinjer byen, der blev hjemsted for en omfattende industri.

Fra 1919 var Rostock del af delstaten Mecklenburg-Schwerin der blev opløst i 1934. Efter 1946 blev byen del af delstaten Mecklenburg, der blev opløst i 1952, men reetableret som Mecklenburg-Vorpommern efter den tyske genforening i 1990.

I 1942 blev størstedelen af den gamle by ødelagt ved et luftangreb. Efter 1949 blev Rostock vigtigste havne- og skibsværftsby i DDR.

• Tyskland
• Mecklenburg-Vorpommern