Ruth Malinowski

Ruth Malinowski blev født i Wien i Østrig af jødiske forældre, Hanna Erteschik og læge Wolf Somer, som oprindelig havde mødt hinanden i Danmark og ofte kom der. Da forældrene blev skilt, valgte moderen derefter at flygte til Danmark med Ruth Malinowski og hendes storebror Erik Somer (f. 1926). Gennem en onkel lykkedes det moderen af skaffe sig arbejde som disponent, hvilket lige akkurat kunne brødføde den lille familie.

På grund af jødeforfølgelserne måtte de leve i Sverige fra oktober 1943 til krigens slutning. Børnene kom til at gå i den danske skole i Göteborg, hvor Ruth Malinowski mødte sin senere ægtefælle, forfatteren Ivan Malinowski, der gik i en klasse over hende.

I 1945 søgte Ruth Malinowski ind på tekstillinjen ved Kunsthåndværkerskolen (nu Det Kongelige Akademi, Arkitektur, Design, Konservering) i København, hvor væveren Gerda Henning, der havde været en hovedkraft i etableringen af tekstilafdelingen, satte et blivende præg på Ruth Malinowskis tilgang til tekstilfaget. I 1948 tog hun afgang fra skolen og nåede at etablere sit første lille værksted, før hun i 1949 giftede sig med Ivan Malinovski.

Parret flyttede til Aarhus, hvor ægtefællen studerede slavisk filologi. Studierne var dog temmelig brødløse, og Ruth Malinowski tjente penge ved bl.a. at arbejde på en vævestue, der var kendt for smukke møbelstoffer. I 1951 blev datteren, forfatter og oversætter Nina Malinowski født, og familien flyttede herefter tilbage til København.

Ægtefællen var nu begyndt at arbejde som oversætter og forfatter, men økonomien var stadig meget stram, og Ruth Malinowski måtte som hovedforsørger tage arbejde uden for hjemmet. Hun blev ansat som såkaldt tekstilekspert hos Selskabet til Haandarbejdets Fremme, men endte med at slæbe tunge stofruller frem og tilbage til ekspeditricerne.

Vendepunktet for Ruth Malinowski kom i slutningen af 1950’erne efter et kort ophold på væveren Doris Nielsens (f. 1903) værksted. Da Ruth Malinowski i 1958 flyttede med familien til en større lejlighed på Blegdamsvej, blev der også plads til en væv.

Herfra begyndte Ruth Malinowskis karriere som selvstændig formgiver af møbel, interiør- og beklædningsstoffer i uldstoffer til de fremadstormende danske mode- og designsucceser. Blandt kunderne var udstillingstedet og salgsforeningen Den Permanente samt high-end tekstilvirksomhederne Unika-Væv og C. Olesens Cotil.

Ruth Malinowskis arbejder var primært udført i uld og byggede på en kombination af striber og tern, hvor indfarvningen af garn og bindingen i væven blev afgørende for det enkelte mønster. Desuden eksperimenterede hun en del med at kombinere helt glatte uldgarner med mere strukturerede kvaliteter, hvilket gav interessant varierede flader.

De følgende ti år arbejdede Ruth Malinowski videre med sine brugstekstiler og skabte sig gennem dem en væsentlig position blandt samtidens danske kunsthåndværkere. Ruth Malinowski og ægtefællen fik i perioden også et hjem i Åsen i Sverige, hvor de opholdt sig, når de arbejdede med store opgaver, der krævede ro.

Perioden, der siden er blevet udnævnt til de gyldne år i dansk design, fik en ende, da smagen først i 1970’erne skiftede. Ruth Malinowski besluttede sig for at søge andre veje og begyndte at studere etnologi, fordi hun følte, at hun manglede den historiske baggrund og kulturelle bredde for det håndværk, hun beskæftigede sig med. Det medførte bl.a. en stor rejse til Kina i 1972 samt analyse og gennemtegning af en række ældre vævede tæpper.

Snart overførte Ruth Malinowski sine oplevelser til egne kompositioner og begyndte at væve billedtæpper i enkle og klare mønstre, kendetegnet ved en begrænset farveskala, ofte med udgangspunkt i sort og hvidt, kombineret med en enkelt kulørstærk farve eller to.

Det var som et nyt gennembrud, da hun på en stor separatudstilling på Kunstindustrimuseet (nu Designmuseum Danmark) i 1977 viste 18 ikke tidligere viste billedtæpper frem, blandt andet Sammenhæng I (1976). De var non-figurative og abstrakt-geometriske, rensede og præcist udførte, både hvad angår væveteknik og indfarvningen af den hårde og glatte norsk uld.

I al deres minimalisme ledte 1977-udstillingens værker frem til et stærkt og præcist billedsprog, der placerede Ruth Malinowski i eliten af dansk tekstilkunst i årene derefter. De senere værker var ofte båret af en stærk symbolisme, som det taoistiske yin og yang-tegn i Ild og Vand (1987), i Yucatan (1985) med referencer til mexicansk ornamentik, eller På Tærsklen (1989) med en japansk sol på en diagonal sort og hvid baggrund.

Denne udstilling ledte frem til en opfordring om at indtræde i Kunstnersamfundet, som hun var medlem af fra 1983. Dermed havde Malinowski officielt taget skridtet fra kunsthåndværk til billedkunst.

Allerede i slutningen af 1950'erne havde Malinowskis været en aktiv udstiller af egne vævninger. Hun havde sin første separatudstilling hos Studio Schrader i 1959, deltog i Købestævnet, Fredericia (1958-1959) og havde mindre separatudstillinger på Den danske Klub, Helsingfors, Finland (1969) og i Det danske Hus, Paris, Frankrig (1971).

Oven på det andet gennembrud med 1977-udstillingen på Kunstindustrimuseet var Malinowski repræsenteret på en række udstillinger i Danmark og udlandet, bl.a. den Nordiske Textiltriennale på Nordjyllands Kunstmuseum (nu KUNSTEN)(1976), Kunstnere for fred, Charlottenborg (1983), Charlottenborgs efterårsudstilling (1985), Unika, Kunstindustrimuseet (1996), Vævede tæpper, Nikolaj, København (1990). Senest medvirkede hun på udstillingen Dansk Gobelinkunst, Rundetårn, København (2005-2006) og Dansk gobelinkunst 2009 på Johannes Larsen Museet/Kronborg Slot, 2009.

Ruth Malinowskis arbejder er erhvervet af Ny Carlsbergfondet og Statens Kunstfond, som også tildelte hende et 3-årigt arbejdslegat i 1981.

Malinowski deltog også i flere vandreudstillinger, der repræsenterede Danmark i udlandet, herunder Danske ægte tæpper (1979, 1982, 1989 og 1990), Scandinavian Modern Design 1880-1980, USA, (1982) og Scandinavian Design, A Way of Life i Japan (1987-1988).

Ruth Malinowski havde desuden en lang række separatudstillinger uden for Danmark, herunder blandt andet på Nationalmuseum, Stockholm, Sverige (1978), Röhsska Museet, Göteborg, Sverige (1979), Museum het Princessehof, Leeuwarden, Holland (1991), Det danske Institut, Edinburgh, Skotland (1991) og Nordens Hus, Reykjavik, Island (1994).

I 1985 modtog Ruth Malinowski Jönköpings kulturpris og samme år Hall-pressens kulturpris. I 1989 blev hun hædret med Kunsthåndværkerrådets Årspris, der i 1991 blev fulgt op af Bindesbøll Medaljen, en af de fornemste æresbevisninger inden for området.

I 1997 blev hun tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

• Danmark – kunsthåndværk og design
• vævning
• billedvævning

• Inge Alifrangis: Det danske ægte tæppe, Rhodos 1996
• Annette Graae (red.): Tekstilkunst i Danmark 1960-87, Borgen 1987
• Lisbeth Tolstrup (red.): Tekstilkunst i Danmark 1988-98, Borgen 1999.