Sitting Bull

Sitting Bull var en del af folket lakota-sioux i det nuværende South Dakota. Allerede som helt ung markerede han sig som en dygtig kriger, og i 1860'erne blev han den førende krigshøvding for de samlede lakota-grupper. I denne periode forsøgte den amerikanske regering med militære midler at tvinge de resterende oprindelige folk til at bosætte sig i kontrollede reservater.

Som leder og shaman fik Sitting Bull en central betydning i såvel krigene i 1870'erne som i den efterfølgende politiske modstand mod afståelse af de store landområder, som sioux var blevet tilkendt ved traktat i 1868.

Da der blev fundet guld i Black Hills, tvangsflyttede de amerikanske myndigheder flere nationer til reservater. En alliance af Cheyennes og Lakotas, med Sitting Bull som leder, modsatte sig, hvilket førte til The Great Sioux War i 1876-1877.

Da alderen forhindrede Sitting Bull i at deltage fuldt ud på slagmarken, blev han moralsk og politisk samlingspunkt for de oprørske nationer. Dette skete bl.a. ved Slaget ved Little Bighorn i 1876, hvor amerikanske tropper tabte stort.

Herfter flygtede Sitting Bull i frygt for repressalier sammen med sin familie og nærmeste følgere til Canada. Han vendte dog tilbage til USA i 1881, og selvom han slog sig ned i et reservat i South Dakota, fortsatte han sit oprør imod de amerikanske myndigheders forsøg på at integrere de oprindelige nationer.

I 1885 fik Sitting Bull myndighedernes tilladelse til at tilslutte sig Buffalo Bills Wild West Show, hvor han deltog i rekonstruktioner af indianerkrigenes mest berømte slag. Dette gjorde ham blot endnu mere berømt – og gjorde ham samtidig til en rig mand.

Sitting Bull var i 1889 førende i åndedansen blandt sioux og blev derfor af myndighederne anset for at være en trussel om et nyt væbnet oprør. Han blev dræbt, da soldater og politi forsøgte at arrestere ham.

• Little Bighorn
• Buffalo Bill
• sioux
• lakota
• shaman
• indianerkrige
• Det Vilde Vesten
• oprindelige folk