The The er en britisk rockgruppe.
The The blev dannet i London 1979 af sangeren og sangskriveren Matt Johnson (f. 1961).
Han har egenrådigt og med skiftende besætning ledet gruppen med en stram, melodisk og dansabel rockmusik med elementer af pop og skrevet skarpe tekster om politik og kærlighed.
Gennembruddet kom med albummet Infected (1986), der blandt andet kommenterede militarisme og terrorisme. I 1989 fulgte albummet Mind Bomb, og i 1993 Dusk.
Hanky Panky (1995) var personlige fortolkninger af Hank Williams' sange, og albummet NakedSelf (2000) indeholdt på ny sange af Johnson.
Så sent som i 2024 udgav gruppen nyt album og turnerede.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.