Vantaa, sv. Vanda, by og kommune umiddelbart nord for Helsinki. Vantaa har siden 1960'erne oplevet en voldsom vækst, især langs de jernbanelinjer der udgår fra Helsinki, og byen har nu 187.300 indb. (2006). Helsinkis internationale lufthavn ligger her. Vantaa har flere bycentre, som knyttes sammen af industriarealer, grønne bælter og marker. Vigtigste center er Tikkurila (Dickursby); her, nær ved jernbanestationen, ligger videnskabscentret Heureka. I 1952 åbnedes Helsinki-Vantaa Internationale Lufthavn, der i 2005 betjente 11 mil. passagerer. Omkring lufthavnen er der opstået et hurtigt voksende kvarter for forretningsfolk, Aviapolis. I kommunen ved Vantaanjoki eller Helsinge å ligger også middelalderkirken i det gamle Helsinge sogn, som har givet navn til Helsinki. Inden den store vækstperiode satte ind var området rent svensksproget, men de svensktalende udgør nu mindre end 6000.
Det sker
Olivia Holm-Møller
Den danske maler Olivia Holm-Møller er særligt kendt for sine farverige, ekspressive og figurative malerier. Læs her om hendes kunst og hendes liv.
Mortensaften
Til mortensaften spiser mange and eller gås. Historien om, hvorfor vi spiser mortensgås, blev første gang trykt på dansk i 1616.
Berlinmuren
Berlinmuren adskilte Østberlin fra Vestberlin i årene 1961-1989. Den 9. november er det 37 år siden, muren faldt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.