Wayne Shorter

Shorter voksede op i Newark, New Jersey. Som barn var han meget optaget af science fiction og tegneserier, og han interesserede sig for film og studerede billedkunst. Hans favoritfilm var den britiske film The Red Shoes fra 1948, baseret på H.C. Andersens eventyr De røde sko. Ifølge Shorter selv så han filmen over 90 gange.

Som 16-årig købte hans mor en klarinet til ham, og han begyndte at få privatundervisning, men snart skiftede han til tenorsax. Efter endt gymnasieuddannelse i 1952 startede han samme år sin uddannelse på New York University, hvor han studerede musikpædagogik og blev færdig i 1956. Mens han om dagen studerede musik på universitetet, lærte han om aftenen at spille saxofon på spillesteder som Birdland og Café Bohemia i New York. Her oplevede han saxofonister som Charlie Parker og Lester Young.

Efter universitet var Wayne Shorter nogle år i militæret i New Jersey, og imens spillede han en kort overgang med Horace Silver. Derefter flyttede han til Harlem, hvor han bl.a. øvede saxofon med John Coltrane.

I sommeren 1959 spillede han med Maynard Ferguson Big Band, men fra august 1959 tog hans karriere for alvor fart, da han blev medlem af Art Blakeys gruppe The Jazz Messengers. Han var medlem af gruppen i fire år, hvor han både spillede tenorsax og bidragede med kompositioner. De sidste par år var han også musikalsk leder af gruppen.

John Coltrane var ved at forlade Miles Davis’ gruppe omkring 1960, og han opfordrede Shorter til at ringe til Davis. Miles Davis vidste ikke, at Coltrane var på vej ud og sagde, at når han havde brug for en ny saxofonist, skulle han nok selv finde en. Coltrane forlod gruppen i 1961, men på det tidspunkt var Shorter nu medlem af Jazz Messengers.

Efter nogle år, hvor Davis bejlede til Shorter om at komme med i hans band, var tiden endelig inde i 1964. Shorter havde lige forladt Jazz Messengers, og Davis havde dannet en ny kvintet, hvor han søgte efter en saxofonist.

Shorter skrev mange af kompositionerne, de spillede i kvintetten. Det var fx Footprints, E.S.P. og Nefertiti, som er blevet jazz standards, der stadig bliver spillet i dag.

Shorter var medlem af Miles Davis’ band indtil 1970, hvor han tog en pause fra musikken. Det var første gang i 11 år, hvor han ikke havde et fast job og ikke havde lyst til at spille saxofon. Han brugte tiden på at fundere over, hvilket projekt han nu skulle gå i gang med. Og i slutningen af 1970 startede han sammen med Joe Zawinul og Miroslav Vitouš (født 1947) jazzfusionsgruppen Weather Report.

Indtil 1969 havde Shorter hovedsageligt spillet på tenorsaxofon, men nu begyndte han også at spille sopransaxofon. En af årsagerne var, at hans spil bedre kunne høres mellem de elektroniske instrumenter i gruppen. Sopransaxofonen blev efterhånden hans foretrukne instrument.

I 1986 besluttede Shorter og Zawinul efter flere omskiftelser, at det var på tide at finde andre musikalske udfordringer, og gruppen blev opløst.

I 2000 vendte Wayne Shorter tilbage til akustisk jazz, og han dannede en kvartet med Danilo Perez (født 1965), John Patitucci (født 1959) og Brian Blade (født 1970). De spillede sammen indtil 2018, hvor Shorter hold op med at spille saxofon af helbredsmæssige grunde.

Selvom Shorter lagde navn til kvartetten, var der ingen reel frontfigur. Deres koncerter var en rejse ind i improvisationens univers, hvor kommunikationen mellem musikerne var en reaktion på, hvad der blev spillet i nuet. For Shorter var musik lige så meget en rejse ind i en historie, og man kunne sommetider høre referencer til hans kompositioner i hans improvisation med kvartetten. Shorter kunne i denne sammenhæng spille friere og fordybe sig længere ind i musikken.

Wayne Shorter indspillede adskillige soloalbum gennem karrieren. Flere af dem på pladeselskabet Blue Note, fx JuJu (1965), Speak No Evil (1966) og Odyssey of Iska (1971). I 1987 indspillede han albummet Phantom Navigator, som delvist var baseret på en tegneserie, han skrev som 15-årig.

I 1974 startede hans samarbejde med den brasilianske musiker Milton Nascimento (født 1942), og de indspillede albummet Native Dancer. Albummet blandede jazz, rock og funk med brasiliansk musik, og den blanding gjorde verdensmusik mere tilgængelig for folk verden over.

Et andet samarbejde, som vidner om Wayne Shorters musikalske bredde, var med Joni Mitchell. Han spillede bl.a. saxofon på ti af hendes album.

Wayne Shorters sidste album udkom i 2018, hvor han i en alder af 85 indspillede Emanon med sin kvartet.

Shorters lange karriere strakte sig helt til hans død i 2023. Selv om han var holdt op med at spille saxofon, fortsatte han med at skrive musik. Foruden de mange jazzkompositioner, han skrev i 1960’erne, og musikken til Weather Report, komponerede han til mange andre sammenhænge. Hans kompositioner var ofte en udforskning af form og en søgen efter ikke at gentage sig selv.

Wayne Shorter havde en stor interesse for symfonisk musik. I en ung alder skrev han en opera, dog som dog aldrig blev færdig. Senere skrev han musik for jazzkvartet og symfoniorkester, bl.a. Gaia, som var en kommission fra Los Angeles Philharmonic. Gaia var hans første samarbejde med bassisten Esperanza Spalding (født 1984).

Han fortsatte samarbejdet med Spalding og fik endelig skrevet en opera. En jazzopera, Iphigenia, baseret på den græske mytologi. Shorter skrev musikken, og Spalding librettoen. Operaen blev opført første gang i november 2021.

Shorters kompositioner er ofte inspireret af hans privatliv, hvilket man kan se af titler som Infant Eyes, Odyssey of Iska og Ana Maria.

Han blev gift tre gange. Første gang i 1961 med Teruko (Irene) Nakagami, og de fik samme år en datter, Miyako. De blev skilt i 1966, som også var året, hvor hans far døde i et biluheld. Andet ægteskab var i 1970 med Ana Maria Patricio (1955-1996). De fik datteren Iska, som døde af komplikationer med sygdom i 1986.

Herbie Hancock introducerede Wayne Shorter og hans kone til Nichiren-buddhismen som en hjælp til at håndtere plejen af datteren. Shorter brugte også buddhismen til at tackle nogle af livets store spørgsmål såsom balancen mellem musikken og dagligdagen.

I 1996 var Ana Maria om bord på flyet TWA800 fra New York til Rom, som styrtede ned. Efter hendes død, hjalp en af deres nære venner, Carolina Dos Santos, Shorter igennem den svære tid. Deres venskab udviklede sig, og de blev gift i 1999. Ægteskabet varede resten af hans liv.

• jazz
• Weather Report