Wayne Shorter var en amerikansk jazzsaxofonist, komponist og bandleder. Han startede på tenorsax, men blev senere lige så kendt på sopransax samt for hans lange virke som komponist. Han spændte over en bred vifte af musikalske genrer fra modaljazz og post-bop til fusionsjazz og third stream.
Wayne Shorter blev først kendt som medlem af Art Blakeys Jazz Messenger og Miles Davis’ Kvintet. Senere dannede han gruppen Weather Report sammen med Joe Zawinul, hvorefter han hovedsageligt arbejdede med projekter under eget navn.
Gennem Shorters karriere vandt han 12 Grammys, både for album og for kompositioner og improvisationer. Derudover modtog han adskillige anerkendelser gennem årerne for hans lange karriere som komponist og saxofonist.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.