En adelskalender er en periodisk udkommende fortegnelse over et lands adel.
Faktaboks
- Også kendt som
-
adelsmatrikel
De fleste adelskalendere indeholder præsenslisten, dvs. den efter slægter systematiserede oversigt over nulevende medlemmer af det pågældende lands adel med løbende opdaterede biografiske grunddata, samt ofte også en historisk del med stamtavler, dvs. fuldstændige, genealogisk ordnede oversigter over skiftende adelsslægter fra deres tidligste oprindelse til tavlens affattelse.
I Danmark er Danmarks Adels Aarbog blevet udgivet siden 1884. Oprindelig udkom den årligt, i perioden 1969-1976 hvert andet år og siden 1976 hvert tredje.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.