Barder er plader af keratin, som hænger ned fra overmunden hos bardehvaler.
Antallet af barder varierer fra ca. 260 (gråhval) til ca. 960 (finhval). Barderne sidder parallelt og omtrent vinkelret på mundranden og kan være op til 5 meter lange (grønlandshval) og over 1 meter brede (blåhval). De frynsede inderkanter danner tilsammen en si, der benyttes til at filtrere føde fra vandet.
Barder var fra begyndelsen af 1500-tallet til slutningen af 1800-tallet et eftertragtet materiale til fremstilling af stivere til korsetter samt i en periode til fremstilling af fiskebensstativer til krinolineskørter. Indtil slutningen af 1980'erne brugtes barder til stivere i fronten af præstekjoler.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.