bevaring

Bevaring omfatter forebyggende, eller præventiv, bevaring, konservering samt restaurering. Alle disse tiltag og handlinger bør hver især respektere kulturarvsgenstandens immaterielle betydning og fysiske egenskaber.

I 2003 afgav Kulturministeriet en Udredning om bevaring af kulturarven, hvor man erkendte, at det ikke er muligt at bevare og konservere alt indsamlet arkivalsk og musealt materiale optimalt. Man foreslog ABM-institutionerne (arkiver, biblioteker, museer) at prioritere bevaringsindsatsen baseret på to overordnede parametre, genstandens bevaringstilstand og betydning for kulturarven. Jo større betydning og jo dårligere bevaringstilstand, des højere skal den pågældende genstand prioriteres.

Alle ABM-institutionernes genstande skulle derfor registreres og kategoriseres efter hvorvidt de var af Enestående National Betydning (ENB), National Betydning (NB) eller ej. Herefter iværksattes en omfattende bevaringsindsats baseret på præventiv konservering og, om nødvendigt, en efterfølgende konserveringsbehandling, for at forlænge genstandenes levetid.

Kulturbevaringsplanen var stærkt inspireret af den Nederlandske 'Deltaplan for Kulturbevaring' (Deltaplan voor het cultuurbehoud), der løb fra 1990-1998.

• konservering
• restaurering
• Konservatorskolen
• kulturministeriet
• immateriel kulturarv