Hakka, (kantonesisk 'fremmed', standardkinesisk kejia), betegnelse for ca. 35 mio. mennesker, som lever i spredte grupper på landet i Sydkina og på Taiwan, og for den dialekt, hvormed de adskiller sig fra andre kinesere i området. Hakkadialekten, der har seks toner, har mange låneord fra dialekterne yue og min og er desuden bl.a. karakteriseret ved, at tidligere stemte klusiler og affrikater er blevet til ustemte aspirater. Se også kinesisk.