Harmoniorkester, ensemble af forskellige blæseinstrumenter evt. suppleret med slagtøj. Orkesterformen er særlig udbredt ved militærmusikken og i amatørsammenhæng. Den etableredes i takt med 1800-t.s udvikling af blæseinstrumenternes spilleteknik med ventiler og klapper til kromatisk spil og med fremkomsten af de blødere klingende messinginstrumenter (flygelhorn, kornet, tuba), som skabte mulighed for efterligning af det romantiske symfoniske klangideal. Repertoiret for harmoniorkester består for en stor del af underholdningsmusik, marcher og transskriptioner af symfonisk musik, operaouverturer og lignende, men der er også skrevet betydelige originalværker for besætningen, ikke mindst af engelske og amerikanske komponister.
Det sker
Olivia Holm-Møller
Den danske maler Olivia Holm-Møller er særligt kendt for sine farverige, ekspressive og figurative malerier. Læs her om hendes kunst og hendes liv.
Mortensaften
Til mortensaften spiser mange and eller gås. Historien om, hvorfor vi spiser mortensgås, blev første gang trykt på dansk i 1616.
Berlinmuren
Berlinmuren adskilte Østberlin fra Vestberlin i årene 1961-1989. Den 9. november er det 37 år siden, muren faldt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.