Lermineraler er hovedbetandelen i ler, som er en finkornet jordart med en kornstørrelse på mindre end 2 mikrometer (µm). Lermineralerne er pladeformede mineraler (lagsilikater), som giver ler dets plasticitet eller formbarhed. De kan mellem de enkelte plader optage vand og næringsstoffer, hvilket betinger plasticiteten. Plasticiteten hærdner og bliver sprød ved tørring og brænding, hvorved lermineralerne bliver krystallinske.

Lermineraler dannes ved fysisk og kemisk forvitring og ved hærdning af sedimenter (diagenese). Lermineraler er ikke kun lagsilikater, men kan også være oxider og hydroxider, hvis disse viser plasticitet, hærdner ved tørring eller brænding og er krystallinske.

Oversigt over lermineraler

  • Serpentin: Magnesiumrige grønlige mineraler.
  • Kaolin: Hvid eller hvidlig bjergart bestående af mineralet kaolinit.
  • Talk: Et hvidligt- til sølvskinnende, gråligt eller grønligt mineral med hårdheden 1 på Mohs' hårdhedsskala.
  • Chlorit: Chloritgruppen består af grønlige mineraler.
  • Sepiolit: Mineralet er også kendt som merskum.
  • Palygorskit: Et fibrøst lermineral.
  • Pyrophyllit: Et gråt, grønt eller brunligt silikatmineral med lagstruktur og glimmerspaltelighed.
  • Smectit: Smectitgruppen er en gruppe af lermineraler, der omfatter montmorillonit og saponit.
  • Vermiculit: Vermiculitgruppen har en vigtig egenskab, hvilket er volumeforøgelse ved opvarmning.
  • Glimmergruppen: Lagsilikatmineraler – forvitrede glimmermineraler danner illit.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig