lotus

Familien indeholder kun slægten Nelumbo med to arter: indisk eller hellig lotus (N. nucifera), som er udbredt i store dele af Øst- og Sydasien, og amerikansk lotus (N. lutea), der findes fra det sydøstlige Canada og sydpå til Mexico, Colombia og De Store Antiller.

De store, skjoldformede blade og op til 30 cm store, lyserøde (indisk lotus) eller hvide til gule (amerikansk lotus) blomster er hævet over vandoverfladen. Frugtbladene er indsænket i den karakteristiske, kegleformede blomsterbund, der tørret bruges i bl.a. juledekorationer. Jordstængler og frugter har været brugt til føde. Frø, der har ligget i dynd, kan beholde deres spiredygtighed i flere hundrede år (se kryptobiose). Blomsten fra indisk lotus er et almindeligt motiv i asiatisk (især indisk) kunst.

I slægten nøkkerose i åkandefamilien findes enkelte arter, som også går under navnet lotus.

Egyptisk lotus (Nymphaea lotus) er naturligt udbredt i det meste af Afrika. Den har op til 25 cm store, hvide blomster, der er åbne fra sent om eftermiddagen til tidligt næste formiddag. Egyptisk lotus er bl.a. en populær akvarieplante, som dyrkes for sine store undervandsblade.

En anden art i slægten er tropisk eller blå nøkkerose (N. nouchali), hvis udbredelse strækker sig fra den østlige del af Afrika, over det sydlige Asien, til det nordøstlige Australien. Den er den dominerende lotus i egyptisk oldtidskunst.

Lotus er også det videnskabelige navn på slægten kællingetand i ærteblomstfamilien, ligesom navnet har været brugt om fx Ziziphus lotus i vrietornfamilien, der vokser i det østlige Middelhavsområde. Dens store frugter indeholder en melet substans, der kan bruges som tilsætning i brød og til fermenterede drikke.

I mange kulturer tillægges lotusen en række religiøse og metaforiske kvaliteter, som hænger sammen med dens placering i dynd, vand og sol og med dens form: blomsten, der åbner sig som en hel lille skabelsesproces.

I oldtidens Egypten var lotusen vigtig i myten om verdens skabelse. I hinduistisk mytologi fødes Brahma af en lotus, og i Upanishaderne sammensmelter mikro- og makrokosmos i billedet af "hjertets lotus". Buddhaer og bodhisattvaer fremstilles siddende på et lotusformet sæde, symboliserende "oplysningen", frigørelsen fra lidelsen (dyndet). Lotusen findes på talrige mandalaer; en kropsstilling i hatha-yoga kaldes lotusstilling; kundalini-energiens øverste protofysiske erkendelsespunkt er lotusblomstens udspring på issen.

Flere dele af planten udnyttes i regionens køkkener. Rodknoldene med de karakteristiske huller bruges som rodgrønsag i kinesiske fiske- og kødretter. Blomsterbunden anvendes på lignende måde, mens frøene spises naturel som nødder eller tilberedes i søde retter. De store blade koges og anvendes ligesom spinat. I Indonesien bruges de til omvikling af fars- eller risretter.

• åkandefamilien