nepotisme

Fænomenet nepotisme har sin oprindelse i den romerskkatolske kirke. Fra 1000-tallet og frem til 1879 har skiftende paver gjort familiemedlemmer til kardinaler. På grund af cølibatskravet for romerskkatolske gejstlige var det typisk blandt pavelige nevøer, at disse beslægtede kardinaler blev hentet.

Den praksis at en nyvalgt pave indsatte et familiemedlem som kardinal blev fra 1300-tallet til 1600-tallet institutionaliseret i begrebet kardinal-nevø. Denne kardinal-nevø havde under skiftende paver forskellige ansvarsområder i den pavelige kurie (og til tider betydelige indtægter gennem embeder in commendam). Nogle af disse ansvarsområder er siden forsvundet og andre (fx Den Hellige Stols udenrigspolitik) er overtaget af Statssekretariatet eller af paven selv.

I 1692 forbød pave Innocens 12. (1615-1700) med bullen Romanum decet Pontificem den kirkelige nepotisme i sin daværende form og langsomt mistede de stadig forekommende kardinal-nevøer indflydelse i den pavelige kurie. Den sidste "kardinal-nevø" var Giuseppe Pecci, S.J. (1807-1890), som blev kreeret af sin lillebror, pave Leo 13.

• korruption