Overtonesang er en sangteknik, som tydeliggør stemmens overtoner. Ved at benytte særlige vokaler og ved at ændre indstillingen af bl.a. tunge, læber, strubehoved og mundhule kan sangeren fremhæve de enkelte overtoner, som derved fremstår som en melodi over en borduntone. Melodien, der ofte er forsiret, dannes almindeligvis mellem den sjette og den tolvte overtone. Overtonesang er især udbredt i Centralasien, hvor den dyrkes af bl.a. mongoler og tibetanere, men findes også hos inuit i Alaska og Canada.

Faktaboks

Også kendt som

strubesang

Overtonesang blev kendt og populær i Vesteuropa fra 1980, som en del af New Age-musik-bølgen, især via David Hykes (f. 1953) og hans Harmonic Choir. I Danmark har Skye Løfvander været en pioner inden for området, både som sanger og underviser, bl.a. med en række udgivelser.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig