piteraq

Ofte udløses piteraqer af en lavtrykspassage op gennem Danmarkstrædet. Nord for lavtrykket vil østenvinde først skubbe luft op mod Indlandsisen og herefter vil lavtrykket suge den kolde luft ned mod kysten. Når vinden af landskabsformerne kanaliseres ned gennem dalene, kan hastigheden nå over orkanstyrke ved kysten, og dens effekt kan følges flere hundrede kilometer ud over havet.

Luft, der blæser mod lavere højde i atmosfæren, opvarmes adiabatisk (se føn) med 1 °C pr. 100 m. Alligevel er den afkølende effekt fra isen så voldsom, at piteraqer er kolde vinde, i modsætning til fønvinde, der er varme.

En af de kraftigste piteraqer fandt sted den 6. februar 1970, hvor den østgrønlandske by Ammassaliq, nu kendt som Tasiilaq, blev ramt af faldvinde på op mod ca. 90 m/s eller 300 km/t. Mere end halvdelen af byens huse fik skader, og på grund af de store ødelæggelser overvejede man ligefrem at flytte byen. Heldigvis medførte hændelsen, der ofte omtales som "Den store Piteraq", ingen dødsfald.

Byen blev genopbygget på samme sted og fik udbygget varslingerne med både sirener og advarselslamper.