provst

En provst er en overordnet gejstlig med rang lige under biskoppen, på hvis vegne der føres tilsyn med præsterne og kirkerne i et provsti, dvs. en administrativ enhed bestående af flere sogne og underlagt et stift. Provstens funktion og rolle omtales allerede i Danske Lov, hvor provsten beskrives som biskoppens medhjælper, der skal "see til, at alting gaar allevegne skikkelig og ret til" (D.L. 2-16-1)

Provstens funktion

Provsten fungerer som sognepræst ved siden af rollen som provst. Tidligere blev en af provstiets præster valgt til provst, men nyere praksis har medført, at også udefra kommende præster og provster kan søge stillingen.

Når en ny provst er valgt, skal denne, hvis vedkommende ikke allerede er provst, kreeres. Dette foregår på stiftets landemode, hvor den stedlige biskop gennemfører provstekreeringen.

Provstiudvalget

Provsten er født medlem af provstiudvalget og forretningsfører for samme. Provstiudvalgene består af provsten, én af provstiets præster og 4-8 medlemmer af menighedsrådet. Provstiudvalget har det overordnede ansvar for provstiets og sognenes økonomi samt tilsynet med bygninger og en række administrative opgaver.

Fastsættelse af kirkeskat

Udskrivelsen af kirkeskat er fælles for alle sogne i en kommune, hvorfor provstigrænserne i hovedsagen følger kommunegrænserne. Der findes dog kommuner med flere provstier. Det er provsten opgave sammen med provstiudvalget, at fastsætte procentsatsen for den lokale kirkeskat, som inddrives af kommunen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Kirkeret og kirkelig forvaltning

Image
Lisbet Christoffersen
Professor, ph.d., Roskilde Universitet

Det sker

Image

Olivia Holm-Møller

Den danske maler Olivia Holm-Møller er særligt kendt for sine farverige, ekspressive og figurative malerier. Læs her om hendes kunst og hendes liv.

Image

Mortensaften

Til mortensaften spiser mange and eller gås. Historien om, hvorfor vi spiser mortensgås, blev første gang trykt på dansk i 1616.

Image

Berlinmuren

Berlinmuren adskilte Østberlin fra Vestberlin i årene 1961-1989. Den 9. november er det 37 år siden, muren faldt.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet Image