selveje

De første køb af bondejord til selveje skete i 1750'erne i Vestjylland, og store bortsalg af ryttergods fra 1764 betød i Jylland og på Fyn, at mange blev selvejere. En række forhold omkring selvejernes stilling blev i 1769 fastlagt i en forordning. Der skete spredt salg af fæstegårde til selveje, enkelt- eller godsvis, og overgangen fra fæste til selveje tog fart i 1790'erne, især i Jylland.

Reformlovgivningen efter 1784 fremmede processen, uden at der dog var egentlig lovgivning om overgang til selveje. I 1835 var ³/₄ af de jyske bønder selvejere, mens fæstevæsenet stadig dominerede på Øerne, især Sjælland, hvor kun omkring ¹/₅ af bønderne var selvejere.

Tvungen overgang til selveje blev et af bondebevægelsens vigtigste krav, og fæsteafløsning blev i midten af 1800-tallet et centralt emne i dansk politik. Især i 1850'erne solgtes meget fæstegods til selveje, og omkring 1870 var selvejet udbredt over det meste af landet, hvorfor spørgsmålet mistede politisk aktualitet. Med jordlovene af 1919 overgik det resterende fæstegods, herunder arvefæstegods, til selveje.

• fæste