Stereo-, (af gr. stereos 'fast, rumlig'), græsk og internationalt forled, som angiver fast tilstand, rumlig karakter eller virke i rum, fx stereoskop om apparat, der viser fotografier rumligt, og stereotyp, af gr. typos '(af)tryk', egl. 'fast, støbt tryksats', senere i overført betydning om en forud fastlagt, ofte forenklet opfattelse. Kortformen stereo af stereofoni 'lydgengivelse med rumklang' kan indgå i sammensætninger, fx stereooptagelse.