Triosonate, i baroktiden en sonate for to soloinstrumenter (violiner, fløjter osv.) og basso continuo, modsat solosonaten med ét soloinstrument og continuo. Triosonaten nåede sit kunstneriske højdepunkt i slutningen af 1600-t. hos bl.a. Arcangelo Corelli. Gennem korisk besætning af visse afsnit opstod formen concerto grosso. For orgel solo skrev J.S. Bach seks triosonater (ca. 1727).