Frederiksborg Slot

Frederiksborg Slots historie begynder i 1560, hvor Frederik 2. overtog den befæstede gård Hillerødsholm, der lå hvor slottet ligger i dag. Hillerødsholm var på det tidspunkt ejet af Birgitte Gøye og Herluf Trolle. Efter overtagelsen foretog Frederik 2. en række til- og ombygninger af gården og omdøbte den til Frederiksborg, opkaldt efter kongen selv. Frederik 2. brugte den ombyggede gård som jagtslot og centrum i et udstrakt nordsjællandsk jagtlandskab. Frederiksborg fungerede også som hovedsæde for kongens nordsjællandske ejendomme.

Frederik 2.s søn, Christian 4., blev født på Frederiksborg i 1577. I begyndelsen af 1600-tallet lod Christian 4 de gamle bygninger nedrive og mellem 1602 og 1625 fik han i stedet opført et pragtslot. Arkitekten bag projektet var formentlig den nederlandske bygmester Hans van Steenwinckel den ældre. Da han døde i 1601 overtog hans sønner, Hans van Steenwinckel den yngre og Lorenz van Steenwinckel arbejdet med Frederiksborg.

Slottet er bygget i nederlandsk renæssancestil, der er karakteriseret af mure i røde teglsten og dekorationer i lys sandsten, som det også kendes fra andre af Christian 4.s bygninger såsom Rosenborg Slot og Børsen.

Størstedelen af Frederiksborg Slot ligger på tre forbundne små øer i Frederiksborg Slotssø. Hovedslottet ligger på den yderste ø, længst inde i søen, og består af tre fløje. Den midterste kaldes Kongefløjen og består af fire etager. Denne fløj forbinder Kirkefløjen med slotskirken på den ene side med Prinsessefløjen på den anden side.

Kongefløjen er udsmykket med det såkaldte Marmorgalleri, der danner en udvendig forbindelsesgang mellem Kirkefløjen og Prinsessefløjen. Marmorgalleriet viser statuer af antikke planetguder og blev tegnet af Hans van Steenwinckel den yngre og udført mellem 1619-1621.

Fra Kongefløjen går desuden en overdækket bro, den såkaldte Løngang, der forbinder Kongefløjen med Audienshuset. Audienshuset blev bygget under Christian 5. og undgik, i modsætning til store dele af slottet, branden i 1859.

På den mellemste ø ligger et porttårn, der giver adgang til den ydre slotsgård, hvor der ligger det såkaldte Slotsherrens Hus og Kancellibygningen. I denne slotsgård står også Neptunfontænen, der er en kopi af den oprindelige vandkunst fra omkring 1620. De originale figurer til Neptunfontænen blev taget af svenskerne som krigsbytte under Karl Gustav-Krigene i 1659 og er i dag placeret i Drottingholms have.

På den sidste ø, tættest mod land, ligger to fæstningstårne fra Frederik 2.s oprindelige anlæg samt en række teglstensbygninger, der ligeledes er fra 1500-tallet. Disse er de ældste bevarede dele af Frederiksborg.

Slotskirken nedbrændte ikke i 1859 og er således et af slottets få oprindelige interiører. Kirken rummer stadig de originale stolestader med intarsia-arbejde fra 1616 samt altertavlen og prædikestolen med guld, sølv og ibenholt. Kirkens loft er hvælvet og udsmykket med stuk, der er blevet bemalet og forgyldt, samt med ornamentik lavet i sandsten.

Slotskirken dannede fra 1671 og frem til 1848 ramme om de enevældige kongers salvinger. Kirken er også ridderordenskapel, hvilket tydeligt ses på de mange våbenskjolde, der hænger på kirkens vægge og i øvrigt er fordelt på slottets mange trapper. Skjoldene tildeles de personer, der får tildelt Elefantordenen og Dannebrogsordenen.

Om natten den 17. december 1859 udbrød der brand på Frederiksborg Slot. Kong Frederik 7. og Grevinde Danner, der begge holdt af at bruge slottet, var begge til stede og måtte evakueres, da kongens adjudant lugtede røg.

Slottet nedbrændte, og kun Slotskirken og Audienshuset blev skånet.

Branden blev opfattet som en national katastrofe, og blot få dage senere begyndte spontane pengeindsamlinger, der skulle sikre slottets genopbygning. Kongen selv bidrog, og et nationalt lotteri indsamlede også penge til projektet. Endnu en bidragsyder var brygger J.C. Jacobsen. Arkitekten Ferdinand Meldahl forestod arbejdet med slottets genopbygning, der var en rekonstruktion af slottets ydre, som det var kendt fra Christian 4.s slot.

Allerede i sommeren 1864 stod det meste af slottets ydre klar, og samme år blev slotskirken indviet.

I 1877 foreslog J.C. Jacobsen, at slottet skulle bruges som nationalhistorisk museum. Efter tabet af Sønderjylland i 1864 mente bryggeren, at der var behov for at genoprette national stolthed. I 1878 oprettedes Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

• Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
• Christian 4.
• Frederik 2.