John Stuart Mill

John Stuart Mill var søn af James Mill, der opdrog ham efter sit eget pædagogiske program, som krævede grundig intellektuel oplæring fra den tidligste barndom. Han viste sig som en højtbegavet elev, der allerede fra 20-årsalderen kunne yde bidrag til den filosofiske og videnskabelige debat. Økonomisk blev han sikret gennem ansættelse i East India Company, som administrerede Storbritanniens interesser i Indien. Mill endte som den ledende embedsmand, og fra 1865 til 1868 var han tillige liberalt medlem af Underhuset.

Mills metode var empirisk; ifølge Mill må al viden bygge på iagttagelser, hvilket også gælder logisk og matematisk indsigt. I A System of Logic (1843) viste Mill, hvordan man ved induktion kan opbygge almen, men foreløbig viden på grundlag af iagttagelser. Han tog udgangspunkt i naturvidenskaben og mente, at den samme metode kan finde anvendelse inden for samfundsvidenskab og psykologi.

Mill var inspireret af sin fars og Jeremy Benthams antidogmatiske utilitarisme. For at bedømme en handling som rigtig eller forkert skulle man ikke se på dens overensstemmelse med på forhånd givne — religiøse eller naturretlige — principper, men alene på dens samlede nyttevirkninger, dvs. på, om den bibragte samtlige involverede en større sum af lykke end af ulykke.

John Stuart Mill tog afstand fra Benthams i hans øjne primitive identifikation af lykke/ulykke som lyst/ulyst og mente, at man i lykken (eller velfærden) også skulle indregne tilfredsstillelsen af åndelige, litterære eller kunstneriske interesser. Hans Utilitarianism (1861, dansk udgave ved Georg Brandes i 1872: Moral grundet paa Nytte- eller Lykkeprincippet) er stadig den klassiske indførelse i utilitarisme.

Det er et problem, hvordan utilitarismen forenes med de frihedsidéer, der ligger til grund for demokratiet. I On Liberty (1859) (dansk udgave: Om Friheden, 1875), af mange anset for et hovedværk, forsøgte Mill at give et utilitaristisk forsvar for den tese, at indgreb i den enkeltes frihed kun kan tåles, hvis de tager sigte på at beskytte andre.

Problemet er naturligvis, hvor langt denne beskyttelse skal gå, og Mills argumentation har bestandig givet anledning til kontroverser, for eksempel når man i dag diskuterer ytringsfrihedens grænser. I et sent arbejde, Considerations in Representative Government (1861) (dansk udgave: Om den repræsentative Regering, 1876), diskuterede Mill farerne ved demokratiet, nemlig tendensen til ensretning og til undertrykkelse af mindretal.

I det hele taget forsvarede Mill den enkeltes frihed, men ikke ud fra absolutte principper. Der var således for ham intet absolut ved ejendomsret eller kontraktfrihed, men et indgreb i friheden skulle altid kunne forsvares med, at det bringer større lykke til de fleste. Der er tale om en pragmatisk, dvs. ikke-dogmatisk, liberalisme, der har dannet ideologisk baggrund for opfattelser, der i dag betegnes som socialliberale.

Inden for samfundsvidenskaben er Mills hovedværk Principles of Political Economy (1848). Det repræsenterer en stort anlagt, systematisk præsentation af den klassiske nationaløkonomis hidtidige analyser og resultater, udbygget på mange områder med originale bidrag.

En hovedtese i den klassiske økonomi var idéen om, at et befolkningspres på begrænsede fødevareresurser uvægerligt ville lede til et stationært samfund med en befolkning på sultegrænsen. Mill optog dette mismodige scenario som inspiration til en langsigtet politik, der ved uddannelse og ved frigørelse af kvinderne ville kunne dæmpe tendensen til befolkningsforøgelse. Tendensen til skævere formuefordeling og til stadig stigende jordværdier kunne neutraliseres ved arvebeskatning og eventuelt ved socialisering af jorden.

Men selvom man ved en sådan politik kunne gribe ind i den økonomiske fordeling, burde man ikke gribe ind i den måde, de frie markeder fungerede på, fordi netop den økonomiske videnskab kunne vise, hvorledes økonomisk dispositionsfrihed og deraf følgende konkurrence ville medføre, at varerne produceredes billigst muligt og til gavn for alle.

Denne sondring mellem produktionens og markedets love på den ene side og den økonomiske fordeling på den anden har været omstridt, men har også udgjort et om end vaklende holdepunkt i senere tiders diskussion af forholdet mellem økonomisk teori og økonomisk politik.

I 1851 giftede John Stuart Mill sig med Harriet Taylor (1807-1858), som han da havde kendt i over 20 år, og som efter hans egen opfattelse havde betydelig andel i hans intellektuelle udvikling og litterære virksomhed. Et slags minde over hende har han sat med The Subjection of Women (1869, dansk udgave ved Georg Brandes samme år: Kvindernes Underkuelse), hvori han argumenterede for kønnenes ligeberettigelse og beskrev kvindernes undertrykkelse som en af de mest oprørende af de sociale uretfærdigheder.

• politisk økonomi
• positivisme