Faktaboks

Sjamil

imam Sjamil; sheikh Sjamil

Født
26. juni 1797, Gimry, Dagestan (nu inden for Rusland)
Død
4. februar 1871, Medina, Osmannerriget (nu i Saudi-Arabien)

Sjamil var en avarisk sufisheik; leder af de nordøstkaukasiske bjergfolks kampe mod Rusland i 1800-tallet. Sjamil skabte en lokal Nakhshbandi-orden om til et politisk redskab for mobilisering af den internt splittede befolkning og dannelse af en teokratisk statsstruktur i Øvre Dagestan. Samtidig skærpedes fra 1834 krigen mod russerne, der stod på til hans overgivelse i 1859.

Sine sidste år tilbragte Sjamil i internt eksil i Rusland, men han døde på en pilgrimsfærd til Mekka. Fra at være officielt fordømt i Sovjetunionen har han i 1990'erne opnået stor symbolværdi for de nordkaukasiske folk, især under De Russisk-tjetjenske Krige fra 1994.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig