Jonien

Jonien var fra arkaisk tid opdelt i en række bystater, af hvilke de mægtigste var Smyrna, Efesos og Milet ved mundingen af henholdsvis Hermos, Kaystros og Maiandros, samt de to store øer Chios og Samos. Smyrna lå oprindelig i Aiolis og Milet i Karien, men begge byer blev annekteret af jonerne i løbet af arkaisk tid. Smyrna blev ødelagt af lyderne ca. 550 f.v.t. Af de andre bystater var de tolv største samlet i et forbund, og de sendte repræsentanter til et fælles råd og en fælles helligdom, Panionion, som lå ved forbjerget Mykale nord for Milet.

I løbet af arkaisk tid blev de joniske bystater erobret først af lyderne under Kroisos (ca. 561-546 f.v.t.) og siden af perserne under Kyros 2. den Store (558-529 f.v.t.). I 499 f.v.t. gjorde jonerne oprør, og med støtte fra Athen og Eretria erobrede og afbrændte de Sardes. I fem år holdt jonerne stand mod perserne, men i 494 f.v.t. blev deres flåde besejret i slaget ved øen Lade ud for Milet; kort efter blev Milet indtaget og ødelagt, og de overlevende flyttet til en lille by ved Den Persiske Golf.

Efter Perserkrigene var jonerne først medlemmer af Det Deliske Søforbund, i årene efter Den Peloponnesiske Krigs afslutning i 404 f.v.t. var de allierede med Sparta, men ved kongefreden i 386 f.v.t. kom de igen under perserkongen, indtil de blev "befriet" af Alexander den Store i 334-333 f.v.t. Ved delingen af Alexanders rige blev de først en del af Seleukideriget og hørte siden til kongeriget Pergamon.

Især i arkaisk tid var Jonien et center for hellenernes civilisation og kultur: Smyrnas ruiner fra 800-tallet og 700-tallet f.v.t. er stadig det ældste kendte eksempel på en græsk by omgivet af mure. Milet grundlagde flere kolonier end Korinth og Chalkis tilsammen. De ældste græske mønter er joniske staterer i elektrum fra kort før 600 f.v.t. I Jonien udvikledes endvidere den joniske stil for tempelbyggeri, som bl.a. blev benyttet ved bygningen af de to største arkaiske templer i hele den græske verden: Heratemplet på Samos og Artemistemplet i Efesos, begge fra 500-tallet f.v.t.

Jonien havde stor betydning for udviklingen af den græske litteratur. Således er de homeriske digte affattet på den joniske dialekt og stammer i den form, de er overleveret i, måske fra Jonien. Her opstod også den litterære prosa i løbet af 500-tallet f.v.t., da Anaximander, en af de joniske naturfilosoffer, skrev en afhandling om universets opbygning. Den ældste kendte historiker er Hekataios fra Milet fra ca. 500 f.v.t., og Herodots store skildring af Perserkrigene er skrevet på jonisk.

• jonere
• jonisk