Kenneth Branagh, f. 1960, britisk skuespiller, forfatter og instruktør, født i Irland. Som nyuddannet skuespiller blev Branagh optaget i Royal Shakespeare Company. Siden han i 1982 vandt en pris som mest lovende debutant, har den kunstnerisk ambitiøse og yderst flittige Branagh markeret sig i en lang række roller, især som Shakespeare-fortolker; han har bl.a. ved gæstespillene på Kronborg 1988 spillet i Hamlet, Much Ado About Nothing og As You Like It. Branagh stiftede i 1987 sin egen trup, The Renaissance Theatre Company. 1989 debuterede han som filminstruktør med den prisbelønnede Henry V. I denne demonstrerede han ligesom i de senere film Peter's Friends (1993), Much Ado About Nothing (1993, Stor ståhej for ingenting) og Mary Shelley's Frankenstein (1994) sin ligefremme, men virtuose replikføring som skuespiller og sin glæde ved den atmosfæreskabende iscenesættelse. I 1996 instruerede Branagh en fire timer lang filmversion af Hamlet med sig selv i titelrollen. Branagh har skrevet flere skuespil og en tidlig selvbiografi, Beginning (1989). Han var 1989-95 gift med Emma Thompson, som spillede med i flere af hans film.
Det sker
Danmarks kriseberedskab
Den Nationale Operative Stab (NOST), der er Danmarks øverste forum for krisestyring, trådte den 22. oktober sammen for at sikre håndteringen af den digitale brist, der førte til den midlertidige lukning af en række hjemmesider som for eksempel AULA og DMI.
Smør
Indpakningen af smør er blevet et omdiskuteret emne, efter danskeren Emilie Thalsgaard Johnson Laursen kritiserede den klassiske folieemballage i et åbent opslag på platformen LinkedIn.
Starlink
Starlink er et satellitsystem, der er udviklet og opsendt af amerikanske SpaceX. Ukraine er afhængig af adgangen til Starlink for at afværge russiske missilangreb.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.