PRISM er navnet på et omfattende amerikansk overvågningsprogram, der blev etableret af den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency (NSA) i 2007.
Programmet blev oprettet som en del af bestræbelserne på at styrke national sikkerhed efter terrorangrebene den 11. september 2001 og var specifikt rettet mod at forbedre efterretninger vedrørende udenlandske trusler mod USA.
PRISM-programmet muliggør indsamling af store mængder data fra amerikanske teknologiselskaber, såsom Google, Facebook, Microsoft og Apple.
Programmet opererer under rammerne af den amerikanske lov "Foreign Intelligence Surveillance Act" (FISA), som giver NSA juridisk grundlag for at anmode om data fra virksomheder, hvis formålet er overvågning af udenlandske individer og organisationer.
Gennem PRISM kan NSA få adgang til elektronisk kommunikation såsom e-mails, videoopkald, tekstbeskeder og andre typer digital data. Programmet er designet til at målrette udenlandske personer uden for USA, men afsløringer har vist, at det også utilsigtet kan opsamle data fra amerikanske borgere.
I juni 2013 blev PRISM offentliggjort gennem klassificerede dokumenter lækket af den tidligere NSA-ansatte Edward Snowden. Dokumenterne afslørede, hvordan NSA havde opbygget et systematisk samarbejde med teknologiselskaber for at få adgang til data fra millioner af brugere verden over uden deres viden.
Afsløringerne førte til global kritik og debat om privatliv og overvågning. Kritikere argumenterede for, at programmet krænker individers ret til privatliv og overskrider grænserne for, hvad der kan retfærdiggøres som nødvendig overvågning. Flere lande udtrykte bekymring over, at deres borgere og regeringer var blevet overvåget, og internationale menneskerettighedsgrupper påpegede potentielle overtrædelser af retten til privatliv.
Teknologiselskaber nægtede, at de gav NSA direkte adgang til deres servere, og understregede, at data kun blev udleveret efter specifikke juridiske krav fra FISA-domstole.
PRISM har rejst spørgsmål om balancen mellem national sikkerhed og individers ret til privatliv. På den ene side argumenterer forsvarere for, at programmet er nødvendigt for at beskytte USA mod terrorisme og udenlandske trusler. På den anden side peger kritikere på, at programmet kan bane vej for yderligere statsstøttet masseovervågning og true borgerrettigheder verden over.
PRISM er stadig aktivt, men meget om programmets nuværende struktur og omfang er ukendt på grund af hemmeligholdelsen omkring amerikansk overvågning.
Den Nationale Operative Stab (NOST), der er Danmarks øverste forum for krisestyring, trådte den 22. oktober sammen for at sikre håndteringen af den digitale brist, der førte til den midlertidige lukning af en række hjemmesider som for eksempel AULA og DMI.
Indpakningen af smør er blevet et omdiskuteret emne, efter danskeren Emilie Thalsgaard Johnson Laursen kritiserede den klassiske folieemballage i et åbent opslag på platformen LinkedIn.
Starlink er et satellitsystem, der er udviklet og opsendt af amerikanske SpaceX. Ukraine er afhængig af adgangen til Starlink for at afværge russiske missilangreb.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.